Ny udstillingsbygning på Krabbesholm Højskole

Udstillingssted

Four Boxes Gallery

Four Boxes Gallery
Se kort og tider

Ny udstillingsbygning på Krabbesholm Højskole

Four Boxes Gallery tegnet af de japanske arkitekter Atelier Bow-Wow. Foto Anders Sune Berg

Four Boxes Gallery hedder den nye udstillingsbygning tegnet af den japanske tegnestue Atelier Bow-Wow. Lokalerne åbner lørdag 3. oktober ved Krabbesholm i Skive.

"En rumlig relation mellem fire bokse, parret med et hierarki af lys" sådan beskrives de nye udstillingslokaler i Four Boxes Gallery.

Galleriet består af to udendørs gallerier og et stort indendørs galleri, der arkitektonisk set udgør bygningens to nederste ‘bokse’. De to øverste ‘bokse’ er et mere intimt udstillingsrum, samt et værksted for artist in residence.

Atelier Bow-Wow
Momoyo Kaijima, den kvindelige halvdel af Atelier Bow-Wow, udtaler om Four Boxes Gallery:

"Vores primære intention med bygningen har været at udtrykke rumlige relationer. Konkret betragter vi overlapningerne mellem rum og lys som "gap spaces", det vil sige mellemrum mellem galleriets fire bokse, som sørger for, at lyset reflekteres ind i bygningen."

Åbningsudstilling
Ved åbningen af de ny lokaler lørdag 3. oktober kl. 16.30-18.30 vises udstillingen Collective Spirits med kunstnerne Atelier Bow-Wow, Yvette Brackman, Kajsa Dahlberg, Nina Beier, Marie Lund og Søren Martinsen.

Udstillingssted

Four Boxes Gallery

Four Boxes Gallery
Se kort og tider

Del artiklen

'Ny udstillingsbygning på Krabbesholm Højskole'

Facebook