Ny portal samler alle skoletjenester

Ny portal samler alle skoletjenester

To elever på besøg arbejder koncentreret på ARKEN. Foto: ARKEN Museum for Moderne Kunst

skoletjenesten.dk er det mundrette navn, som de danske museer og kulturinstitutioners mange forskellige undervisningstilbud nu samles under.

Portalen med de i alt 256 kulturinstitutioner er lavet i samarbejde mellem Kulturministeriet og Undervisningsministeriet som del af initiativet Det Nationale Netværk af Skoletjenester.

Den er inddelt i tilbud til både ungdomsuddannelser, grundskoler og dagtilbud, og der kan søges på læringsmål indenfor et bredt felt med fokus på eksempelvis sociale, naturfaglige eller kulturelle læringsmål.

Kulturinstitutionerne er fordelt med 86 øst for Storebælt og 160 vest for Storebælt. Portalen dækker dermed en bred aldersgruppe og hele Danmark.

Portalen er opstået i kølvandet på folkeskolereformen, hvor det bl.a. er hensigten i højere grad at inddrage lokale aktører som museer og billedkunstskoler i elevernes længere og mere variede skoledag.

Det bliver således nemmere for pædagoger og undervisere i både Slagelse, Esbjerg og Odense at få overblik over de mange lokale tilbud, der allerede i dag findes rundt omkring på museerne, når der skal planlægges ekskursioner og undervisningsforløb.

 skoletjenesten.dk kan besøges her

Del artiklen

'Ny portal samler alle skoletjenester'

Facebook