Ny international kunsthal i hjertet af Gellerup?

Ny international kunsthal i hjertet af Gellerup?

Nikolaj Sørensen foran den gamle idrætshal i Gellerup, han drømmer om skal transformeres til kunsthal. Foto: Ole Bak Jakobsen

Vis billedserie

Det er på tide med en tredje kunstinstitution i Aarhus, og den skal ligge i Gellerup, mener iværksætteren Nikolaj Sørensen. Den skal ikke operere efter særregler, fordi den etableres i en såkaldt udsat bydel, men tværtimod få os til at hæve blikket og se ud over fastlåste fordomme.

“Det er her, Gellerup Kunsthal skal etableres,” siger Nikolaj Sørensen og slår ud med armen i retning af den gamle idrætshal, der tidligere var en del af en nu nedlagt skole midt i Gellerupparken.

Jeg er taget til Gellerup for at mødes med manden, der har fået den ‘vilde’ ide at etablere en “internationalt orienteret” kunsthal midt i et boligområde, der i medier og i manges bevidsthed er fast rubriceret under betegnelser som “udsat boligområde”, “indvandrerghetto”, “parallelsamfund” eller lignende.

Nikolaj Sørensen er uddannet oplevelsesøkonom, selvstændig konsulent og i besiddelse af en række erfaringer med forskellige kulturformidlende projekter – blandt har han været ankermand i Contemporary Museum of Literature, projektmedarbejder under Aarhus 2017 og co-director i Galleri Jacob Bjørn. Og så bor han i Gellerupparken.

Den kommunale plan er, at den rustikke betonhal skal rives ned, men Sørensen drømmer om, at stedet transformeres til en kunsthal på niveau med landets bedste kunstinstitutioner – og med et udstillingsareal større end Charlottenborgs. Projekt Gellerup Kunsthal er endnu i udviklingsfasen, men initiativtageren har samlet en række kulturaktører og virksomheder om ideen og er i gang med at skabe den nødvendige opbakning til projektet.

Sådan ser visionen om Gellerup Kunsthal ud. Foto: Schmidt Hammer & Lassen Architects

Bilbao-effekt
Inspirationen til projektet stammer fra en studierejse til den engelske by Nottingham. Her oplevede Nikolaj Sørensen kunsthallen New Art Exchange, der ligger i en lignende ‘udsat’ bydel, Hyson Green.

“At placere en kunstinstitution her med et kunstfagligt højt niveau i en markant bygning med Bilbao-effekt vidner om en meget bevidst og hel præcis gestus,” påpeger Nikolaj Sørensen, som oplever to divergerende fortællinger om den bydel, han selv bor i: En, som handler om et sted med varme, tryghed og smilende, åbne mennesker, og en, som har et stærkt fokus på problemer. Det er den sidste fortælling, der dominerer, og Sørensen mener, at mange gerne vil have deres fordomme bekræftet:

“Min fortolkning af situationen er, at vi som kultur er fastlåst i vores syn på Gellerup, fordi vi kun kan forstå området ud fra et negativt udgangspunkt. Det handler om, at det er synd for nogen, det handler om folks manglende evner, om utryghed, parallelsamfund og ressourcefattigdom. Selv alle dem, der gerne vil noget godt for området, beskriver virkeligheden i Gellerup fra et negativt udgangspunkt.”

Og her er det, at Nikolaj Sørensen ser New Art Exchange i Nottingham som en stærk markør, der rækker ud over sådanne fortællinger. Kunsten har i det hele taget denne evne til at få os til at hæve blikket – og det er der et stærkt behov for, mener han.

Et projekt der rækker ud over det lokale
Selvom projektet ikke er en del af Brabrand Boligforening og Aarhus Kommunes helhedsplan for området, passer det ifølge iværksætteren rigtig godt ind i den. Helhedsplanen går over en årrække drastisk til værks for at omdanne boligkvarterets fysiske rammer. Planen er at udvikle en bydel, hvor “fortidens fysiske og sociale isolation afløses af mangfoldighed i byliv og beboersammensætning,” som det hedder i helhedsplanens vision, og hvor denne mangfoldighed “matcher resten af Aarhus på beskæftigelse, uddannelsesniveau, indkomst og tryghed.”

Foto: Schmidt Hammer & Lassen Architects

Nikolaj Sørensen understreger i den forbindelse, at det er væsentligt, at Gellerup Kunsthal ikke er et lokalt projekt, men at det har en national og international rækkevidde:

“Der er mange, der spørger til projektets forankring i bydelen, og det har vi også en klar strategi for, men det er ikke det, der er vigtigst, når man skal lave en kulturinstitution. Der skal man påtage sig en rolle som formidler og dannelsesaktør i et demokratisk samfund, og netop ikke agere efter særregler, fordi vi opererer i et såkaldt udsat boligområde.”

Så det handler om at tiltrække andre befolkningsgrupper end beboerne i Gellerup?
“Nu skal man være varsom med ikke at stigmatisere folk. Kulturforbrugeren af i dag er under forandring, og i vores strategi samarbejder vi blandt andet med lokale skoler og børnehaver om skemalagte aktiviteter i en billedskole, som skal være en bærende del af kunsthallen.”

Det er på tide at tælle til tre
“Aarhus Kunstmuseum (nu ARoS, red.) blev etableret i 1859, og Aarhus Kunstbygning (nu Kunsthal Aarhus, red.) i 1917. Kulturforbruget er steget markant siden dengang for 100 år siden, og det er indlysende, at det er på tide at tælle til tre, ligesom det for mig at se er indlysende at placere en tredje kunstinstitution i Aarhus her i Gellerup, fordi man i den kommunale byplanlægning arbejder på at skabe flere bycentre,” slutter Nikolaj Sørensen, der forestiller sig, at driften af kunsthallen skal finansieres af kommunale driftsmidler i kombination med erhvervssponsorater.

Gellerup Kunsthal har Nikolaj Sørensen som initiativtager og projektleder.

Advisory board
John Fogde, Northside Festival
Dennis Harboe Friis, Harboe Skilte
Frederikke Timm Tømmergaard, LEGO Fonden
Henning Kærsgaard, fmd., Aarhus Teater
Trine Berthold, Schmidt, Hammer & Lassen Architects
Kim Bisgaard, Innovation Lab

Desuden samarbejdes med et nabopanel af beboere i området samt en række erhvervsaktører.

Læs mere her

Vis billedserie

Kommentarer

Del artiklen

'Ny international kunsthal i hjertet af Gellerup?'

Facebook