Ny dansk biennale vil hylde fotografiets udtryk

Ny dansk biennale vil hylde fotografiets udtryk

Tushar Naik: Once A Home (2016), pressefoto, Brandts

Brandts 13
Cities and Memory
26 aug 2016 → 30 dec 2016

Galleri Image
Against the Grain
27 aug 2016 → 9 okt 2016

Fotografisk Center
Bending the Frame
27 aug 2016 → 23 okt 2016

Programmet til symposiet Global Challenges – in context to photography, contemporary art and social media kan hentes her

Køb billet her

Brandts i Odense, Fotografisk Center i København og Galleri Image i Aarhus har hver især fokus på kunstfotografi i deres udstillingspraksis. Nu er de gået sammen og i denne uge en fotobiennale, der skal blive et tilbagevendende pejlemærke for internationalt fotografi og kamerabaserede medier i Danmark.

Hvor befinder fotografiet sig i dag? Det bliver det centrale spørgsmål, når de tre udstillingssteder på tværs af landet for første gang skyder den tilbagevendende kunstbegivenhed i gang i slutningen af august.

Den nye fotobiennale byder på forskellige udstillinger, talks og et akademisk symposium; alle med fotografiets mange udtryksmuligheder som omdrejningspunkt.

Brandts 13 i Odense præsenterer udstillingen Cities and Memory, som indeholder værker af mere end tyve fotografer fra de såkaldte BRIKS-lande – verdens vækstøkonomier. Fotografierne illustrerer den urbane udvikling i Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika med kunstneres egne blikke.

Hos det Aarhus-baserede Galleri Image vises udstillingen Against the Grain, der skildrer de danske kunstnere Anu Ramdas og Christian Danielewitzs rejser til Baotou i Indre Mongoliet, hvor de har skabt fotografiske værker med radioaktivt materiale fra en gigantisk ophobning af mineralaffald.

Og hos Fotografisk Center i København bidrager man med udstillingen Bending the Frame, som tager udgangspunkt i en bog af samme navn af den amerikanske professor og medieteoretiker Fred Ritchin. Denne internationale gruppeudstilling undersøger, hvorvidt kunsten har overtaget journalistikkens kritiske rolle i samfundsdebatten og er kurateret af Ritchin selv i samarbejde med danske Tina Enghoff.

Desuden vil biennalen byde på symposiet Global challenges – in context to photography, contemporary art and social media, der er et samarbejde mellem Fotografisk Center, Galleri Image og Brandts. Symposiet afholdes i forbindelse med Cph Art Week den 26. august i København. Læs mere her

Brandts 13
Cities and Memory
26 aug 2016 → 30 dec 2016

Galleri Image
Against the Grain
27 aug 2016 → 9 okt 2016

Fotografisk Center
Bending the Frame
27 aug 2016 → 23 okt 2016

Programmet til symposiet Global Challenges – in context to photography, contemporary art and social media kan hentes her

Køb billet her

Del artiklen

'Ny dansk biennale vil hylde fotografiets udtryk'

Facebook