Ny Carlsbergfondet skærer i støtten

Ny Carlsbergfondet skærer i støtten

Foto: www.sxc.hu

Der er gået finanskrise i Ny Carlsbergfondet, som har beskåret deres kulturelle støttepulje med 25 millioner.

Det kommer nok til at kunne mærkes i kunstverdenen, at Ny Carlsbergfondet har skåret 25 millioner af sin normale årlige kunst- og kulturstøtte på cirka 85 millioner.

Grunden er ganske enkelt finanskrise.

Ny Carlsbergfondet har simpelthen ikke fået nær det aktieudbytte af deres Carlsbergaktier, som tidligere.

Ikke råd til eksperimenter
Til Politiken udtaler fondsformanden, Hans Edvard Nørregaard-Nielsen:

"Vi kommer nok til at være meget lidt nytænkende og eksperimenterende i den periode, hvor der er færre penge".

På linje mener Nils M. Jensen, formand for Organisationen Danske Museer, at beskæringen især komme til at gå ud over det sjove på museernes budget: indkøb og spektakulære udstillinger.

ARoS i fare for at miste støtte

Allerede nu viser konsekvenserne sig.

ARoS appellerer til kulturpolitikkerne på Christiansborg, fordi Ny Carlsbergfondet, deres hovedsponsor, har truet med at trække sig.

Læs mere: ARoS appellerer til Christiansborg

Del artiklen

'Ny Carlsbergfondet skærer i støtten'

Facebook