Novo Nordisk Fonden søger kunstforskningsprojekter

Novo Nordisk Fonden søger kunstforskningsprojekter

Formand for Komiteen for Forskning i Kunst og Kunsthistorie Jacob Wamberg og komitemedlem Maria Fabricius Hansen flankerer syv af sidste års ni modtagere af Mads Øvlisen-stipendier. Bagerste række, fra venstre til højre: Adam Bencard, James Day, Helga Just Christoffersen og Anna Vestergaard Jørgensen. Forreste række, fra venstre til højre: Honey Biba Beckerlee, Marie Kølbæk Iversen og Maria Finn. Pressefoto

Novo Nordisk Fonden modtager ansøgninger til støtte af forskningsprojekter inden for det kunstneriske felt. Ansøgningsfristen er den 18. januar 2018.

Hensigten bag Novo Nordisk Fondens støtteordning til kunstforskning er at give de mest talentfulde forskere mulighed for at gennemføre større forskningsprojekter. Det kan både hjælpe dem til en forskerkarriere inden for feltet og yde et væsentligt bidrag til den kunsthistoriske og kunstneriske forskning i Danmark.

Fra i år af kan forskere inden for kunstområdet se frem til en større bevillingspulje, idet der nu uddeles op til 22,8 millioner danske kroner årligt.

Der kan søges følgende virkemidler inden for kunstområdet:
– Mads Øvlisen ph.d.-stipendier (fem stipendier)
– Mads Øvlisen postdoc-stipendier (fire stipendier)
– Investigator Grant i kunsthistorisk forskning (to bevillinger)
– Projektstøtte til forskning i kunsthistorie (pulje på to mio. kroner)

Se opslag og vejledninger for ansøgninger på fondens hjemmeside her

Ansøgningsfristen for alle virkemidler er den 18. januar 2018 kl. 14.

Kilde: Novo Nordisk Fonden

Del artiklen

'Novo Nordisk Fonden søger kunstforskningsprojekter'

Facebook