Nordens største dokumentar- og kortfilmsfestival

Nordens største dokumentar- og kortfilmsfestival

I konkurrencen om at blive bedste nordiske kortfilm indgår færøske Marianna Mørkøre & Rannvá Káradóttirs sort/hvid performancefilm Magma. Pressefoto.

Filmfestival

Nordisk Panorama

23 sep 2011 28 sep 2011

Aarhus er i år vært for den største nordiske dokumentar- og kortfilmsfestival, Nordisk Panorama.

Festivalen Nordisk Panorama tager pulsen på den aktuelle nordiske kort- og dokumentarfilmkunst.

Aarhus er i år vært for den største nordiske dokumentar- og kortfilmsfestival, Nordisk Panorama – 5 Cities Film Festival, som løber af stablen fra d. 23. september – 28. september 2011.

Festivalen præsenterer mere end 150 film, debatter, fester og filmevents. Danmark stiller op med 27 udvalgte danske film på festivalen, der i år kan sætte rekord for antal udvalgte film.

Nordisk Panorama er en årligt tilbagevendende festival, der turnerer mellem fem faste regionale byer i de nordiske lande: Oulu, Malmö, Reykjavik, Bergen og Aarhus. Sidste år blev festivalen i Bergen besøgt af mere end 800 professionelle fra filmbranchen; instruktører, producere, filmkøbere, festivalrepræsentanter m.fl.

Nordisk Panorama startede for godt 20 år siden på initiativ af Filmkontakt Nord; de nordiske filmskaberes fond til fremme og promovering af kort- og dokumentarfilm.

Billetter købes i den biograf, hvor den/de pågældende film vises. Prisen for billetter er kr. 50,- pr. visning. Billetter kan forhåndsreserveres.

Du kan læse meget mere om de udvalgte film, program, biografer, seminarer, talks og events her

Filmfestival

Nordisk Panorama

23 sep 2011 28 sep 2011

Del artiklen

'Nordens største dokumentar- og kortfilmsfestival'

Facebook