Når museerne køber kunst

Når museerne køber kunst

John Kacere: Joni 90 (1990). Købt af ARoS i oktober 2011.

Auktionshusene har et indgående samarbejde med danske og internationale museer, og hos Bruun Rasmussen oplever vi en stigning i antallet af museumskøb. Heldigvis forhindrer loven, at kulturarv af afgørende betydning forsvinder ud af landet.

Kunstindkøberen fra The Metropolitan Museum of Art i New York er med på telefonen. Modbyderen er en repræsentant for et stort dansk museum, der sidder i auktionssalen og ivrigt rækker bydeskiltet i vejret. Så er scenen sat for en heftig kamp om et værk af en verdensberømt dansk kunstner!

Det er aldrig kedeligt at gå på auktion i den gamle auktionssal i Bredgade. Salen er ofte fyldt til bristepunktet med kunstinteresserede københavnere, kunsthandlere og museumsfolk.

Vidensdeling auktionshuse og museer imellem
Auktionsbranchen har generelt et indgående samarbejde med museumsverdenen. Vi bruger hinandens ekspertise til at belyse de værker, vi hver især har mellem hænderne. Museerne besidder en uvurderlig viden og et teknisk udstyr, som vi drager stor nytte af – f.eks. i forbindelse med verificering af et værk i tvivlstilfælde.

Omvendt kan vi bidrage med viden om, hvilke kunstværker, der gennem tiden har været under hammeren på auktionsmarkedet. Samtidig tipper vi museerne, hvis der kommer et værk på auktion, som vi formoder vil være i deres interesse. På den måde får de den fornødne tid til at rejse fondsmidler til en eventuel nyerhvervelse.  

J. F. Willumsen: "Michelle Bourret vander kaal og grøntsager" (1943). Olie på lærred. Købt af J.F. Willumsens Museum i september 2013.
J. F. Willumsen: “Michelle Bourret vander kaal og grøntsager” (1943). Olie på lærred. Købt af J.F. Willumsens Museum i september 2013.
Stigende antal museumskøb
Når vi hos Bruun Rasmussen oplever en stigning i antallet af museumskøb,  skyldes det som bekendt ikke, at museerne har fået flere offentlige midler at gøre godt med, men at de er blevet langt mere offensive i forhold til fundraising.

En anden væsentlig faktor er, at udlandets bevågenhed i særdeleshed er rettet mod dansk kunst i disse år.

Det er dermed ikke kun de danske museer, der holder et vågent øje med kunsten på auktionsmarkedet, men også internationale konkurrenter. Det er med andre ord rift om buddene!

Som et eksempel har vi de seneste år erfaret, at The Metropolitan Museum of Art er ved at udbygge deres samling af dansk guldalderkunst. På vores netop afsluttede efterårsauktion i Bredgade erhvervede de otte tegninger af kunstnere som Johan Thomas Lundbye, P.C. Skovgaard og Christen Købke, mens det i 2011 gjaldt et af C.W. Eckersbergs malerier fra Rom, som de købte for et hammerslag på 3,4 mio. kr.

Også Statens Museum for Kunst, Skagens Museum, J.F. Willumsens Museum og ARoS har for nylig udvidet deres samlinger med værker fra vores auktioner – sidstnævnte i form af en minutiøs skildring af en liggende kvinde iført frækt lingeri af den legendariske amerikanske fotorealist John Kacere.

Kunsten sikres af lovgivningen
Med de internationale museers stigende interesse for dansk kunst kunne man frygte, at vores kulturarv langsomt forsvinder ud af landet. For at sikre, at danske værker af afgørende national betydning forbliver på dansk jord, modtager Kulturværdiudvalget altid vores auktionskataloger til gennemsyn før en auktion. De har således mulighed for at udpege kunst, som ikke må forlade Danmark.

Johan Thomas Lundbye: "Med valne Hænder" (1844). Pen og tusch på papir. Købt af The Metropolitan Museum of Art i september 2013.
Johan Thomas Lundbye: “Med valne Hænder” (1844). Pen og tusch på papir. Købt af The Metropolitan Museum of Art i september 2013.

Det pågældende værk sættes i alle tilfælde på auktion, således at markedsprisen bliver bekendt. Såfremt køber er dansker, og effekten går en fremtid i møde i Danmark, er der ingen ko på isen, men hvis køber vil fragte værket ud af landet, er sagen en anden.

Kulturværdiudvalget har i sådanne tilfælde ret til at bremse salget mod til gengæld at overtage værket til det hammerslag, som blev opnået i auktionssalen. 

Kommercielle røster
Set ud fra et kommercielt synspunkt er det langt mere fordelagtigt for os som auktionshus, når et kunstværk bliver solgt til en privatperson i stedet for et museum. Så er der større chance for, at vi får mulighed for at sælge værket igen om nogle år og dermed opnå større indtjening.

Den restriktive museumslov gør det nemlig umådeligt svært for danske museer at skille sig af med værker fra deres samlinger, og hos Bruun Rasmussen har vi endnu ikke fået lov at svinge hammeren over et værk fra et museum.  

Når det så er sagt, sætter vi umådelig stor pris på vores samarbejde med museerne. Vi kan heller ikke frasige os at være stolte over at formidle kunst i international museumsklasse og at bidrage til, at museerne kan udvide deres samlinger til gavn for offentligheden.

Camilla Lezuik Streton, cand.mag. og nyhedsredaktør ved Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Se listen over de seneste års museumskøb hos Bruun Rasmussen

Del artiklen

'Når museerne køber kunst'

Facebook