Museumsgæster skal selv lave udstillinger

Museumsgæster skal selv lave udstillinger

På Trapholt kan museets gæster fra 5. december og tre år frem selv prøve kræfter med kurateringsfaget. Pressefoto.

Udstilling

DIN udstilling

5 dec 2014

Trapholt
Se kort og tider

Fernisering tors. 4. dec. kl. 17.

Trapholt er i forvejen et særligt museum. Med udstillinger af billedkunst, kunsthåndværk side om side med design og møbeldesign er det det eneste i Danmark af sin slags. Og nu vil museet i Kolding gøre sig yderligere bemærket. I december har det verdenspremiere på en udstilling, der er kurateret af... ja DIG.

“Kunst kan bibringe nye erkendelser, personlig vækst, engagement, livslyst og trivsel.” Sådan skriver Trapholt om grundsforståelsen i den udstilling, der snart åbner på museet.

Udstillingen hedder DIN udstilling og bygger på resultatet af ti års forskning, som det kunstfaglige personale på Trapholt har forestået. Ideen er at lade museumsgæsten udvælge og sammensætte sin egen udstilling med udgangspunkt i 200 af museets bedste værker. På den måde håber museet at kunne give gæsten en mere personlig kunstoplevelse med hjem.

“Vi ved fra tidligere undersøgelser, at der sker noget helt særligt i oplevelsen af værker, når gæsterne skal bruge deres egne referencer – fremfor kunsthistorikerens. Helt konkret har vi i ti år arbejdet med, at gæsterne selv kan være med i kurateringsprocessen, men nu er det første gang, vi kombinerer oplevelsen med en digital platform,” fortæller Trapholts kommunikationschef Trine Nissen.

Helt konkret består DIN udstilling af tre “steps”. Ved formidlingsbordet lærer gæsterne om det at kuratere; ved udstillingsskærmene udvælger gæsterne sine værker; og til slut realiseres det færdige resultat på en storskærm i museets udstillingshall. Herefter vil det være muligt for gæsterne at uploade deres kuratering til Facebook eller Trapholts hjemmeside, og efter hvert kvartal udpeger museet en kuratering, som præmieres og udstilles på stedet.

DIN udstilling åbner på Trapholt den 5. december og er tilgængelig de næste tre år. Til de af museets gæster, der foretrækker en mere traditionel kunstformidling, vil det i perioden dog stadig være muligt at opleve museets værker uden at deltage i kurateringsprojektet.

Udstilling

DIN udstilling

5 dec 2014

Trapholt
Se kort og tider

Fernisering tors. 4. dec. kl. 17.

Del artiklen

'Museumsgæster skal selv lave udstillinger'

Facebook