Mød kunsten på Enter Art Fair

Mød kunsten på Enter Art Fair

Enter Art Fair 2021. Foto: Julie Nymann.

Enter Art Fair
25 - 28 aug

Tunnelfabrikken
Oceanvej 1, 2150 Nordhavn

Den sidste weekend i august står i kulturens tegn: Ikke alene er der Kulturmøde på Mors: I København afholdes også hele to, store kunstmesser. Foruden CHART på Charlottenborg, drejer det sig om Enter Art Fair, der for 4. gang afholdes i Tunnelfabrikken i Københavns Nordhavn.

På årets udgave af Enter Art Fair, der afholdes den 25. – 28. august, kan besøgende opleve 78 internationale og danske gallerier fra i alt 23 forskellige lande og 44 forskellige byer, samt se og købe værker af mere end 350 kunstnere.

Enter Art Fair præsenterer derudover et kunstprogram under overskriften Tales of Love and Fight, der er kurateret af Irene Campolmi og koreograferet af Jules Fischer, og som kombinerer forskellige kunstarter i et værk, der vises dagligt på messen. De daglige performances samt den permanente scenografi og udstilling i rummet præsenterer værker af unge kunstnere, der endnu ikke er repræsenteret på et galleri. Kunstprogrammet præsenteres i et separat område, hvor der er gratis adgang for alle.

Endelig er et særkende ved Enter Art Fair den virtuelle kunstmesse, hvor besøgende via Virtual Reality kan opleve en række galleristande på messen, uden at man behøver at møde fysisk op i Tunnelfabrikkens højloftede haller.

Enter Art Fair er en forholdsvis “ung” messe, der har været afholdt siden 2019, og har ifølge arrangørerne som mål at inspirere og inkludere nye kunstelskere og nye kunstkøbere i kunstens verden ved “at skabe en tilgængelig handelsplads, der forbinder mennesker og kunst – og mennesker med mennesker”.

Læs mere om messen og se det fulde program på Enter Art Fairs hjemmeside.

Kilde: Enter Art Fair

Åbningstider:
Fredag den 26. August: 12 – 20
Lørdag den 27. August: 11 – 19
Søndag den 28. August: 11 - 18

Entre: Billetter koster 150 kr.
Partout Pass (adgangs armbånd, der gælder fre-søn) kan købes for kr. 250

Enter Art Fair
25 - 28 aug

Tunnelfabrikken
Oceanvej 1, 2150 Nordhavn

Del artiklen

'Mød kunsten på Enter Art Fair'

Facebook