Moderne storbylarm i meditativ stilhed

Moderne storbylarm i meditativ stilhed

Rieko Hotta: The Location of the Nest. Foto: Marie Kirkegaard Gallery

Vis billedserie

Den japanske kunstner Rieko Hotta præsenterer lige nu minimalistiske malerier, objekter og en installation i udstillingen The Location of the Nest ved Marie Kirkegaard Gallery. Få et smugkig på udstillingen, som kan opleves til og med den 1. juli, i denne billedserie.

Rieko Hotta har i foråret været på et to måneders residencyophold ved Statens Værksteder for Kunst, hvor hun forberedte en ny serie af værker til den akutelle udstilling The Location of the Nest. Udstillingen rummer malerier fra serien Obelisk Series, installationen The Location of the Nest samt vægophængte objekter under titlen Plastic Humanity.

Kunstneren har hentet inspiration til udstillingens installation og objekter i sine erindringer fra Tokyo, hvor hun er født ind i et moderne, materialistisk og larmende storbymiljø i 1977. Værkerne rummer derfor spor af materialer som wire, metalkæder, cykeldele og glas.

Maleriserien Obelisk Series viser flere nuancer af Rieko Hottas bearbejdelse af barndomsmiljøet. Billederne er minimalistiske og malet med tempera-teknik i sirlige, præcise strøg og med geometriske, strukturerede linjer, hvilket efterlader billederne i en monoton, meditativ stilhed.

Udstillingens titel er inspireret af den amerikanske film One Flew Over the Cuckoo’s Nest (Gøgereden) fra 1975.

Kilde: Marie Kirkegaard Gallery

The Location of the Nest er Rieko Hottas første soloudstilling ved Marie Kirkegaard Gallery, og den kan opleves frem til den 1. juli. Se billeder fra udstillingen herunder:

Rieko Hotta: Plastic Humanity Series. Foto: Marie Kirkegaard Gallery
Rieko Hotta: Plastic Humanity Series. Foto: Marie Kirkegaard Gallery
Rieko Hotta: Obelisk Series. Foto: Marie Kirkegaard Gallery
Rieko Hotta: The Location of the Nest, installationsview. Foto: Marie Kirkegaard Gallery
Rieko Hotta: Obelisk Series. Foto: Marie Kirkegaard Gallery
Rieko Hotta: Obelisk Series. Foto: Marie Kirkegaard Gallery
Rieko Hotta: Plastic Humanity Series. Foto: Marie Kirkegaard Gallery
Rieko Hotta: Plastic Humanity Series. Foto: Marie Kirkegaard Gallery
Rieko Hotta: Obelisk Series. Foto: Marie Kirkegaard Gallery
Rieko Hotta: Obelisk Series. Foto: Marie Kirkegaard Gallery
Vis billedserie

Kommentarer

Del artiklen

'Moderne storbylarm i meditativ stilhed'

Facebook