Miniguide til events under CPH:DOX 2022

Miniguide til events under CPH:DOX 2022

New Red Order: Ted Talk on Acid. Pressefoto.

Dokumentarfilmsfestivalen CPH:DOX foregår i København 23. marts – 3. april, og vi peger her på en håndfuld events, der har fokus på kunsten.

Ted Talk on Acid i Social Cinema + efterfølgende åbningsfest
25. marts kl 21.30, Kunsthal Charlottenborg
Kunstnerkollektivet New Red Order inviterer til live-format: TED Talks on Acid (TToA). Her mødes kunstnere, aktivister, akademikere, rappere og noise-musikere, når arven efter Danmarks kolonihistorie behandles gennem talks, video og performance.

Deltagere: Sean Connelly, Mathias Danbolt, Katrine Dirckinck-Holmfeld, Marie Kølbæk Iversen, Lars Jensen, Lars Bang Larsen, Asmund Mikkelsen, Virgil B/G Taylor, Uyarakq, Puce Mary m.fl.. Moderatorer: Irene Campolmi og Mathias Kryger.

Debat: Kolonialismens forfædre i det offentlige rum? 
2. april kl 16.00, Kunsthal Charlottenborg
Skal vi have monumenter stående af historiske personer, der repræsenterer værdier og handlinger, der ikke passer med nutidens idealer? Skal monumenter af fortalere for og udøvere af slaveri stadig vises frem? Og hvis ikke, hvad skal vi så have i stedet for? Disse spørgsmål stiller Adrian Hughes, når der inviteres til debat på Kunsthal Charlottenborg.

Deltagere: Billedkunstner Katrine Dirckinck-Holmfeld, kunstner Jeannette Ehlers og direktør i tænketanken Justitia Jacob Mchangama. Moderator Adrian Hughes

Talk: En fortid i nutiden
2 april kl 11.00, Statens Museum for Kunst
Hvordan kan skyld, skam og ansvar i relation til krig og krigstraumer tilgås gennem billedkunst og dokumentarfilm? Netop dette spørgsmål undersøges, når serbiske Nataša Urban, med udgangspunkt i sit værk The Eclipse, der behandler de erindringer og individuelle og kollektive traumer den Yoguskaviske krigsfortid har skabt, taler med Tijana Mišković, der har arbejdet med krig og migration i kunsten. Denne talk er lavet i samarbejde med Kunsten.nu.

Deltagere: Filmskaber Nataša Urban & kunstner og kurator Tijana Mišković

CPH:DOX & Vega: Virtual Humans – film, debatter & koncerter. Pressefoto.

CPH:DOX & VEGA: Virtual Humans – Film, debatter & koncerter
3. april kl 15.00, VEGA
DOX samarbejder i år med Vega, og præsenterer film, koncerter og talks under titlen Virtual Humans. Første del af programmet består af en talk om digital kærlighed og kærlighed mellem maskine/menneske, visning af filmen Perfect Boyfriend og koncert med Angel Wie, som har lavet soundtrack til filmen. Anden del af programmet er en visning af filmen The Computer Accent efterfulgt af en koncert med YACHT, som har skabt et album udelukkende ved hjælp af kunstig intelligens.

Deltagere: Joakim Wei Bernild (Angel Wei), Katrine Pedersen, Jacob La Cour, Nicklas Larsen og YACHT.

Performance: Hele min eksistens var som et glas mælk mellem mine hænder
3. april kl 16.00, Statens Museum for Kunst
500 glas mælk, videoinstallationer og live performance, der vender den klassiske opera på hovedet. Det er, hvad man kan opleve, når kunstnergruppen Motherboard besøger Statens Museum for Kunst med deres performanceværk, der har en eksperimenterende tilgang til opera-genren og vil nedbryde afstanden mellem performer og værk.

Deltagere: Komponist Signe Lykke, filminstruktørerne Cille Hannibal og Frigge Fri, sopran og performer Katinka Fogh Vindelev, percussionist Sara Nigard Rosendal, og  billedkunstner Gilbert Gordon.

Del artiklen

'Miniguide til events under CPH:DOX 2022'

Facebook