Rikke Benborgs nyeste sort-hvide videoværker leger stilsikkert og foruroligende med vrangforestillinger, dødsmotiver og identitetens dobbelthed.
Værkerne på udstillingen Black Prom tager udgangspunkt i kunstneren Rikke Benborgs eget barndomsmareridt. Hun slår hul på sit knæ, mens hun leger i sandkassen og fylder i drømmen det åbne sår med mos, men jo mere mos hun putter i, desto større bliver såret.
Kunstneren blev i 2008 tildelt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat og har indenfor denne arbejdstid udført to nye videoværker bl.a. med inspiration i surrealismens irrationalitet og barokkens vanitasmotiver af livets flygtighed. Begge film er i sort-hvid med en ung pige som omdrejningspunkt.
Maskespil
Det første værk på udstillingen, Black Prom, som også leverer den paradoksale titel til udstillingen, er en fortolkning af det klassiske set-up: Ung pige foran spejlet på vej til fest og voksenlivet.
Men i Rikke Benborgs univers nøjes den unge pige ikke med at smukkesere sig, men tager derimod dæmonisk en maske på og af i en uendelighed. Den 1 minut og 16 sekunder lange film kører i loop, hvilket er med til at skabe en drømmelignende situation.
Pigen kan tilsyneladende rykke ved billedets egen negativside og enten skjule sig bag eller dukke frem fra den sorte maske. Det sarte, nøgne pigeansigt bliver i negativets skjul et kranium.
Vanitasmetaforen, der minder os om vores dødelighed, udtrykt i koblingen mellem den unge skønhed og døden er klar. Men masken bliver også et tveægget sværd, en metafor for en på én gang sløring og afsløring af personlighed.
Kønstematik
Værket vender således rundt på den traditionelle ide om det indre overfor det ydre og stiller med flere lag af betydning aktuelle spørgsmål til opfattelse af identiteten. Er det den påtagede maske eller det nøgne ansigt, der bærer identiteten? Eller måske samspillet mellem dem?
Rikke Benborg arbejder i Black Prom også videre med en indirekte kønstematik, ligesom hun gjorde det i værket For all the Times I used my sexuality to get what I wanted fra 2007.
Hun havde her klippet sig selv ind i den scene fra Hitchcocks Fuglene (1963), hvor de bevingede dyr trænger ind i hjemmet og overfalder den hjælpeløse, kvindelige hovedperson.
I Black Prom problematiseres ligeledes en kvindelig apati og en identitet som ren skønhed. For i Black Prom ses en underbygget, lurende stemning af et mørke, en anden kraftfuld side i kvinden, der kan bringes frem.
Den ene er titlen på det andet værk på udstillingen. I dette værk finder man nu pigen siddende på en seng formentlig med referencer til Edvard Munchs berømte maleri Pubertet (1894), hvor en helt ung kvinde sidder nøgen på sin seng tydeligt mærket af sin egen krops forandringer.
I Benborgs Den ene bliver pigen tillige apatisk tilskuer til rummets foranderlighed og fordærv.
Tapetet blomstrer smukt og uhyggeligt med skimmelsvamp og mug. Brødet mugner, mens der effektfuldt, næsten gyseragtigt panoreres rundt i rummene, så man som beskuer ikke længere kan følge med.
Der leges med beskuerens sansning og opfattelse af både tid og rum via teknisk snilde – 3D animationsteknik sammenstillet med real billeder af pigen.
Alternativ virkelighed
Til sidst ser vi igen pigen foran og i spejlet, så udstillingen vender tilbage til sit selvbetragtende udgangspunkt. Tiden kører i ring, kollapser. Og værket peger på, hvorledes vores gængse opfattelser af tid og rum, vores virkelighedsopfattelse, også er en konstruktion og dermed ikke er urokkelig.
Udstillingen er absolut meget seværdig på grund af sin aktualitet i form af spørgsmål til identitet, køn og sanseindtryk. Men også blot som en skæv, smuk æstetisk nydelse. Rikke Benborgs teatralske værkers leg med livets lys og mørke ligner ingen andres.
Rikke Benborg (f.1973) er uddannet fra Camberwell College of Art i London, har studeret Kunst og Performance på Middlesex University og graduerede fra det Kongelige Danske Kunstakademi i 2006.
