Med kroppen som medie

Med kroppen som medie

I Richard Shustermans 'soma-æstetik' indgår kroppen helt naturligt i både filosofi og kunst som erkendelsesredskab.

Den amerikanske filosof Richard Shusterman gæstede for nylig Kunstakademiet, hvor han talte om sin ’soma-æstetik’. Det er en filosofi, som fremhæver kroppens og sansningens helt centrale rolle for den menneskelige erkendelse, erfaring, kommunikation og opfattelse af sociale relationer.

Richard Shusterman (f. 1949) er en af de førende tænkere inden for disciplinerne filosofi og æstetik. Han er professor i filosofi og direktør for Center for Body, Mind and Culture ved Atlantic University i Florida. Desuden blev han for nylig tilknyttet Aalborg Universitets nye institut Arts and Technology som æresprofessor, hvilket betyder, at vi i de kommende år vil se mere til ham i Danmark. Han forlader hyppigt de videnskabelige fora for at arbejde tæt sammen med internationale samtidskunstnere.

De fleste af hans tanker er ganske atypiske for en klassisk skolet filosof, da de er opstået uden for biblioteket og auditoriet, lige som de kun sjældent alene hviler på de mange filosofiske artikler og bøger, som han har læst.

Involveret filosofi
Shustermans filosofi bygger på, at al oplevelse og erfaring har et kropsligt fundament og formidles af sanserne, og som filosof må man træde ned fra sit elfenbenstårn og eksperimentere, involvere sig i og udforske virkeligheden på nye og kreative måder, mener Shusterman, hvis bøger er oversat til 15 sprog.

Richard Shusterman. (Portrætfoto)
Richard Shusterman. (Portrætfoto)
I auditoriet på Kunstakademiet i skolen for tidsbaserede medier er der fuldt hus = ca. 80 mennesker, som er mødt op for at høre på Shusterman. I det følgende vil vi bringe nogle af hovedpointerne fra dette foredrag som intro til hans tænkning. Til slut møder vi ham til en snak på tomandshånd.

Sundhed, køn og æstetik
I soma-æstetikken indgår nogle vigtige parametre som sundhed, køn og seksualitet. Den seksuelle nydelse kan eksempelvis optimeres ved mere kropsbevidsthed, dvs. ved at træne og uddanne sig.

På en måde er soma-æstetikken i sig selv en uddannelsesfilosofi, hvor grundideen er, at alt, hvad vi lærer, går gennem soma – kroppen – hvad enten det drejer sig om at gå, at cykle, at svømme og endda, hvordan vi læser. Når alt, hvad vi lærer, læres gennem kroppen, kan vi ifølge Shusterman også optimere vores præstationer inden for de respektive områder ved at forbedre vores kropslige habitus.

Shustermans soma-æstetik har påvirket samtidskunsten og vice versa. Det kunne man bl.a. opleve i den kinesiske pavillon på Venedigbiennalen i 2011 på udstillingen ’Pervasion’, en installation, der var direkte inspireret af hans teorier, og hvor værkerne parfumerede publikum med kølighed og forfriskende dufte. Der var fem duft-installationer, bl.a. en kølig sky, hvor man blev indhyllet i jasmindufte.  

Samarbejdet med kunstnerne
I 2012 kuraterede Richard Shusterman udstillingen ’Aesthetic Transactions – l’art á l’état vif’ i forbindelse med et seminar på Sorbonne, der markerede 20-året for udgivelsen af hans bog ’Pragmatic Aesthetics’ på fransk. Bogen fik ganske vist en anden titel på fransk (’l’Art à l’état vif: La pensée pragmatiste et l’estétique populaire,’ red.), hvilket forlæggeren insisterede på, da man ikke havde hørt om en sådan filosofi i Frankrig, hvor ideen om amerikansk filosofi i det hele taget forekommer franskmændene noget eksotisk. Her er filosofi enten fransk eller tysk. 

Canadiske Thecla Shiphorst's værk under Aesthetic Transactions, 2012. (pressefoto)
Canadiske Thecla Shiphorst’s værk under Aesthetic Transactions, 2012. (pressefoto)

På denne udstilling var der værker af en række internationale samtidskunstnere, heriblandt tre kvindelige kunstnere: Franske Tatiana Trouvé (f, 1968), canadiske Thecla Shiphorst og den verdensberømte, franske body-artist Orlan (f. 1947), som Richard Shusterman har arbejdet sammen med i flere omgange bl.a. på hans center i Atlantic University.

Det er påfaldende, at disse kvindelige kunstnere alle benytter en traditionel feminin sysselsætning i deres arbejder, og at de alle relaterer sig til soma, bemærker Shusterman i sit foredrag: Tatiana Trouvé med hendes skindsyninger, som hun selv udfører, Orlan med syningerne i hendes ansigt og Thecla Shiphorst, der syr, når hun skaber sine højteknologiske dragter.

Den franske body-artist Orlan under Aesthetic Transactions, 2012. (pressfoto)
Den franske body-artist Orlan under Aesthetic Transactions, 2012. (pressfoto)
Kunst og kropssignaler
Svensk-tysk-belgiske Carsten Höller (f. 1961) havde til udstillingen skabt et interaktivt værk, som kun kan opleves med lukkede øjne. Man placerer sin albue på bordet, mens man stryger sin næse med fingeren. Hvis man anbringer en vibrator på sin biceps, giver det fornemmelsen af, at armen vokser, og samtidig synes også næsen at vokse. Værkets titel er følgelig ’Pinocchio’.

Dette værk opererer med vores sanser hinsides de aristoteliske fem sanser. Det knytter sig til det fysiologiske begreb proprioception, dvs. det individuelle sanseapparat, som leverer signaler til os hver især fra kroppen til hjernen som sult, følelsen af varme eller kulde og i det hele taget signaler fra kroppens indre.

Guldmanden
Den sidste kunstner var franske Yann Toma (f. 1968), der opererer med begrebet ‘kunstnerisk energi’ og kraft. Shusterman og Toma begyndte forud for udstillingen i Paris at lave performances sammen.

Yann mørklagde et rum i et gammelt kloster og forsøgte at opspore den energi, der udgår fra Shustermans krop og visualisere den ved hjælp af lys.

Til sidst kunne Shusterman ikke holde ud at være indespærret i det mørke kloster midt om sommeren, så han flygtede ud i byen i sin guld-dragt, der tillod ham at agere helt anderledes.

Snart fik han øgenavnet ’L’homme en or’ – manden i guld. Således blev Shusterman medskaber af værket, og denne performance gav Shusterman mulighed for at gennemleve dele af hans filosofi, der bygger på forvandlingen. Guldmanden tager over, hvor filosoffen holder op.

Disse performances er inspireret af den filosofiske undersøgelse af selvet og dets plasticitet, og problematikken vender tilbage til filosofiens rødder og det delfiske påbud: ”Menneske, kend dig selv!” Så det at kende sig selv handler også om at kende sine egne grænser, siger Shusterman, som altid har været optaget af forholdet mellem selvindsigt og selv-eksponering.

Richard Shusterman – nu som L' Homme en or' (Guldmanden).
Richard Shusterman – nu som L’ Homme en or’ (Guldmanden).

Shusterman på tomandshånd
Har der været nogle specielle kropserfaringer i dit liv, der gav anledning til at udvikle soma-æstetikken?

”Ja, der er især to oplevelser: Den første fandt sted, da jeg som ganske ung jødisk-amerikaner tog til Israel. Jeg ville gerne tilbagebetale min gæld til Israel, som havde finansieret min uddannelse, så jeg meldte mig til den israelske hær. Vi blev udsat for en særdeles hård træning, men her oplevede jeg, at man kan bevare overblikket, selv om man er kropsligt helt smadret og uhyre træt, hvis bare man er i topform.”

“Den anden oplevelse var under et ph.d.-seminar, hvor en gruppe dansestuderende deltog. Jeg oplevede, at de unge, kvindelige dansere var langt mere kropskloge end jeg selv. Som filosofistuderende var de til gengæld håbløse, for de kunne ikke begrebsliggøre ting eller abstrahere. Disse dansere rørte mig både metaforisk og fysisk mere end nogen tekst, jeg havde læst, så jeg besluttede mig til at blive en slags talsmand for deres kropslige visdom.”

Zen-meditation
Du er også optaget af at meditere, dyrke yoga og tchai chi? Mediterer du hver dag?

“Nej, ikke hver dag. Jeg blev lidt forkælet i Japan, hvor jeg mediterede i en smuk sal med røgelse og andre mediterende omkring mig, så jeg synes ikke, det er helt så spændende at meditere alene. Men jeg finder hurtigt frem til en meditativ ro, uanset hvor jeg befinder mig. Meditationen bliver en del af ens mentale system, og når jeg går eller ligger ned, finder jeg hurtigt frem til meditationens langsomme og dybe åndedræt.”

Du er helt oplagt en god reklame for din kropsbaserede filosofi? Hvordan bærer du dig ad med at holde formen?

“Det er en meget krævende filosofi, for hverken jeg selv eller mine studerende kan nogen sinde give helt slip. På en måde er jeg selv – men også mine studerende – en levendegørelse af filosofien, og det må også se rigtigt ud, ellers bliver jeg forlegen. Mine kolleger tænker slet ikke på den dimension. Men helt ærligt, ville man lytte til en frastødende filosof?

Richard Shusterman arbejder sammen med den norske billedkunstner og professor Ståle Stenslie i afdelingen Art and Technology på Aalborg Universitet. De har sammen taget initiativ til at udgive det internationale online tidsskrift Journal of Somaesthetics. Det første nummer, som udkommer senere i 2014, er redigeret af Ståle Stenslie og Else Marie Bukdahl. Det handler om forholdet mellem soma-æstetik og kunst. Der vil være bidrag af både filosoffer og kunsthistorikere.

Del artiklen

'Med kroppen som medie'

Facebook