Magtdemonstration uden ende

Inner City Out er Olafur Eliassons første soloudstilling i Berlin, og byen er netop omdrejningspunktet for udstillingen. Udstillingen tematiserer museumsrummet som et rum, der er i byen og alligevel isoleret, og den består dels af værkerne på Martin-Gropius-Bau-museet og dels af værker, der siden vinteren har været udstillet rundt omkring i Berlin.

Eliasson udstiller kunst i byrummet, men inddrager også urbane elementer i museumsrummet. Kunstneren har blandt andet anlagt en sti af rå fortovsfliser, der guider de besøgende hen til vinduet for at tage et kig ud over byen gennem vinduet. Hermed kæder han de to rum sammen og opfordrer til en refleksion over kunst- og byrummet.

Det indre og det ydre
Spejlet står som et centralt element i udstillingen. I værket, der deler titel med udstillingen, filmes en kassevogn, hvor der på ladet er monteret et spejl, der spejler de omgivelser, den kører igennem.

Denne konstellation vender op og ned på fornemmelsen af byrummet. I værket The curious museum, hvor spejlet også er centralt, bliver man igen opmærksom på rammerne. Man kommer ind i et tomt rum, men så snart man kigger ud af vinduet, opdager man sig selv i vinduet overfor.

Her gør Eliasson både opmærksom på, at man befinder sig indenfor i museumsinstitutionen, men også på den besøgendes position som betragter.

Eliasson bruger altså spejlet som et middel til at se rummet og forholdet mellem det indre og ydre på en ny måde. Det er et simpelt virkemiddel, men det er måske netop derfor, det fremstår så stærkt.

Relationen med betragteren
Man er som museumsgæst ikke en betragter i Olafur Eliasson optik. I forlængelse af den relationelle æstetik, er man en deltager i det skabte miljø. Eliasson har selv kaldt forholdet mellem det miljø, kunstneren skaber, og museumsgæsten, som et "samarbejdsforhold". Museumsgæstens rolle er blandt andet central i værket Your uncertain shadow (colour).

I udstillingsrummet er der opsat fem lyskilder, der overfører den besøgendes bevægelser til skygger i forskellige farver på væggen. Værket er fra kunstnerens side simpelt, men bliver visuelt gennemført når museumsgæsten leger og eksperimenterer med de forskellige skygger, man kaster på væggen.

Kunstneren bestemmer
I Udstillingens største værk Mikroskop bliver man igen inviteret indenfor i Eliassons univers, men her får man ikke den samme afgørende rolle i værket. Her markerer Olafur Eliasson sig som den overlegne skaber.

Museumsgæsten træder ind i et kaleidoskopagtigt indre, opbygget af foliespejle omkring museumsbygningens sprodsede loft. Spejlet ses nu brugt, som element i et stort diamantformet rum.

Som museumsgæst spejles man i en uendelighed, indtil man til sidst er en lille mikroskopisk prik. Væggene vibrerer usikkert og rummet fremstår skrøbeligt. Museumsgæstens rolle er i dette værk langt mere ydmyg og kontrasten til deltagelsen i Your uncertain shadow er stor.

I Mikroskop forsvinder man i en illusionistisk og usikker verden og er til sidst en ubetydelig plet. Mikroskop er et imponerende visuelt rum, der understreger at kunstneren i sidste ende bestemmer, hvilken rolle museumsgæsten skal have i værket.

Olafurs overlegne kosmos
Med Inner city out drages man ind i Olafur Eliassons kreative og overlegne kosmos, der rummer elementer, man kender fra hans tidligere værkproduktion, herunder vand, bøjning af lys og brugen af spejlet.

Eliasson viser således karakteristiske værker, der spænder fra komplicerede rum til helt simple værker, der åbner op for en ny tilgang til museums- og byrummet. Mange kunstnere kan efterhånden krybe ind under kategorien relationel æstetik, men Eliasson formår at bidrage med et fantastisk visuelt udtryk og skabe et unikt univers, hvor man drages fra rum til rum og oplever kunsten som noget grundlæggende og vedkommende.