LYNfabrikkens møbeldesign fremvises i Berlin

3. juni forlader LYNfabrikken Århus til fordel for Den Internationale Design Festival i Berlin. Her skal de fremvise deres design af et multifunktionelt offentligt møbel.

LYNfabrikken har længe ønsket sig at komme lidt væk fra baggården i Århus. Og det har de nu fået mulighed for.

Sammen med Walking-Chair Design Studio og i samarbejde med Århus Festuge har LYNfabrikken kunnet realisere deres bud på et tidssvarende offentligt møbel.

LYNfabrikkens møbeldesign
Møblet, som LYNfabrikken har designet sammen med Fidel og Karl Emilio fra Walking-Chair, hedder You May og blev lanceret den 26. maj i Århus.

Ideen med designet er at skabe et offentligt møbel, hvor man kan mødes, arbejde og netværke. Det er der kommet et 4 meter langt design ud af, hvor der kan sidde op til 13 personer.

Showet i Berlin bliver den første visning af møbeldesignet uden for Århus.

Møbeldesign på Århus Festuge

Når You May så kommer hjem fra Berlin, kan den opleves til Århus Festuge. I slutningen af august vil der blive opstillet 12 eksemplarer rundt omkring i Århus by.

Del artiklen

'LYNfabrikkens møbeldesign fremvises i Berlin'

Facebook