LYDKUNST #17: CLICK Festival

LYDKUNST #17: CLICK Festival

Wolf FM. Foto: Lisbeth Kura

Den 20. til 22. maj 2016 fandt kunst- og teknologifestivalen CLICK sted på Kulturværftet i Helsingør. Selvom festivalen for længst er overstået, skibet sejlet, og glimmeren pillet ned, er det alligevel værd at dvæle lidt ved CLICK. Med spektakulære performance-installationer og nye tværgående samarbejder mellem musikere, programmører og scenekunstnere tog festivalen i år nye højder.

Gennem eksperimenterende og klassisk musik, performances, installationer, billed- og scenekunst satte CLICK den nyeste teknologi under lup.

CLICK er for et bredt nysgerrigt publikum og henvender sig til både studerende, professionelle, teknik-nørder og børnefamilier.

Vi har talt med en af kuratorerne bag festivalens musikprogram, Tobias Kirstien, om hardcore skønhed, overskridende kropsoplevelser og aktivistisk kunst, der forholder sig konkret til virkeligheden og videnskaben. Og så har vi talt med to besøgende, Johanne Aarup Hansen og Thomas Back Skaarup, som begge havde oplevelser, der gjorde indtryk og satte sig i kroppen. Sidst men ikke mindst har vi mødt Anja Jacobsen fra Valby Vokalgruppe, som fortæller om gruppens nyeste komposition Harmony of the Exospheres, som blev uropført på CLICK.

Lyt med, hvis du var på CLICK og er nysgerrig for at komme med om bag scenerne og møde kunstnere, kuratorer og andre gæster. Hvis du ikke var på CLICK, men gerne vil have en idé om, hvad du missede, og hvorfor du må tage afsted næste år. Og hvis du bare synes, mødet mellem performance, lyd, mediekunst og teknologi lyder spændende.

Du kan høre hele podcasten her.

Podcasten er blevet til i samarbejde med kunsten.nu og med støtte fra Statens Kunstfond, Dansk Komponistforening og KODA's kulturelle midler.

Del artiklen

'LYDKUNST #17: CLICK Festival'

Facebook