Kunstprojekt udfolder sig på en mark i Viby J

Viby love alley Mark
På en stor mark, i det der engang var randområdet Viby-mark, ligger nu et helt nyt boligområde, der kan huse flere tusinde indbyggere. Boligerne er blomstret op over en toårig periode.

Blomstret op er nok en misvisende poetisering af de faktiske forhold. En totalbebyggelse som denne ser voldsom ud og er voldsom, for de omgivelser den ændrer.

Men nu står de der husene; rækkehuse, typehuse, etageejendomme og selvbyggerhuse, sådan står de; velfunderet, fast og nøgent på den af tunge maskiner hårdt pressede jord, hvor intet naturligt endnu kan finde vej. Huse som, ved første blik, kun en entreprenør eller stadsarkitekt kan elske.

Vante livsbetingelser
Men der er lys i vinduerne, folk i husene og børn i den nye lokale daginstitution, så der er liv, i og med de håbefulde nybyggere. Men det er først nu livet, menneskene og personligheden træder ind i området og husene.

Konsekvensen af at bygge en hel by på to år er naturligvis, at den må realiseres ved en insisteren på effektivitet, stringens og ensartethed, som ikke just fordrer den vitalitet, mangfoldighed og menneskelighed, som det liv, der skal leves i disse hjem, er afhængig af.

På den anden side
Dette misforhold som kan siges at finde sted i måden vi bygger huse, og den måde vi bebor dem på, har billedkunstner Marianne Jørgensen sat sig for at undersøge med kunstprojektet love alley.

Jørgensen har selv boet på en gård på marken ved Viby siden starten af 80’erne. Bopælen ligger nu på kanten med det nye område på den ene side og med en endnu ubenyttet mark på den anden.

Den ubenyttede mark har igennem flere år været Marianne Jørgensens markhave, hvor en række kunstprojekter har udfoldet sig.

Fra august 2008 har omkring 30 personer, med en række forskellige fagligheder, arbejdet på marken med hver deres jordlod på 3×3 meter, samt stået for teoretiske behandling og indsamling af interviews mm.

På marken arbejder kunstnere, lyddesignere, opfindere, forfattere, landskabsarkitekter og arkitekter og en datalog, mens projektet ud over marken behandles af kunsthistorikere, filosoffer, etnografer og en social betragter.

Særlige livsbetingelser
Kombinationen af fagligheder og praksisformer er essentiel for projektets udformning og efterfølgende virke, da det formulerede ønske er at nytænke forholdene omkring bolig og samvær.

love alley bliver altså bygget som en særlig miniature, der spejler og kommenterer den store bebyggelse på den anden side.
Intentionen er at fremstille et alternativ til måden vi etablere nye bebyggelser på, baseret på andre strategier og værdier som står i en stærkere relation til menneskelige livsformer end de eksisterende, hvor økonomisk og politisk spekulation ofte er de styrende.

Tilfældighedernes residens
Marianne Jørgensen beskriver selv projektets undersøgelse som et forsøg på "at nå frem til et andet slags livsrum og modstille forudbestemt orden og tilrettelæggelse med anarki og tilfældighed".

love alley er altså et alternativ til den konventionelle bebyggelse. Men projektet betjener sig også af en nærmest rituel gennemspilning af den traditionelle tilrettelægning af en bebyggelse.

Tidsmæssigt forløber kunstprojektet nærmest over lige så lang en periode, de formelle rammer er få men svarer til naboens, hvor grunden opdeles i parceller og vejene lægges ud som det første.

Men her hører sammenligningen også op og projektet antager andre radikale vinklinger på fænomenet.

Vejen som udgør området er baseret på titlen love alley, som er sprængt ud af jorden og efterfølgende asfalteret. Et humoristisk greb som alternativ til måden man anlægger veje på, men samtidig en fremstilling af den voldsomhed man udsætter jorden (området og naturen) for ved tilrettelæggelsen af en ny bebyggelse.

Dertil kommer tilfældigheden hvormed vejen og dermed hele bebyggelsen antager sin form.

Resten er ligeledes genstand for en alvorlig omgang med tilfældighederne. De deltagende kunstnere forholder sig alle væsentligt forskelligt til projektet som helhed og til deres respektive jordlodder. Flere af dem går tilmed over grænsen for de uddelte parceller.

Et værk under konstruktion
Marianne Jørgensen er områdets entreprenør eller lodholder. Det er hende som har sat tingene i gang, men tilgangen er kunstnerisk og konceptuel.

I Jørgensens tilfælde betyder det en væsentlig blidere kontrol, i særdeleshed med kunstnernes udformningen af de enkelte parceller, men også med modtagerens oplevelse.

love alley er en fortløbende undersøgelse og diskussion, et værk under konstruktion, hvor samtalen konstant må knopskyde sig i forhold til det monstrøse værk.

I den kommende weekend kan man besigtige love alley og resten af marken ved Viby. Lørdag den 14. og søndag den 15. november fra 10 – 17.