Kunstnerpublikationens genkomst

Kunstnerpublikationens genkomst

(Pressefoto / Kunstpublikationer 2010)

Vis billedserie

Festival

Kunstpublikationer 2010

23 apr 2010 25 apr 2010

Overgaden - Institut for samtidskunst
Se kort og tider

Fredag 23/4 kl. 17-20

Lørdag 24/4 kl. 13-21

Søndag 25/4 kl. 13-17

Kunstnerpublikationen forener kunstner og værk i et udtryk. Til trods for disse unikke publikationers lange historie, fornyede interesse og markering med den kommende festival på Overgaden, så har kunstnerpublikationen svære kår herhjemme.

En skelnen mellem ‘kunstpublikationer’ og ‘kunstnerpublikationer’ kan ikke kun være nyttig, men den kan ligefrem være nødvendig. En ‘kunstpublikation’ kan f.eks. være en monografi om en given kunstners værk og inkludere tekster om og reproduktioner af værket. Hvorimod en ‘kunstnerpublikation’ består af materiale, ofte i trykt form, som kunstneren selv er (med)udgiver af og som ofte ikke reproducerer et kunstværk, men derimod er selve kunstværket i sig selv.

Den mest markante kunstnerpublikation er “kunstnerbogen”, den danske ækvivalent til den engelsk-amerikanske “artist book”, hvis materielle og konceptuelle udformning spænder særdeles vidt. Kunstnerpublikationer omfatter dog ikke kun kunstnerbøger, men også efemera (f.eks. postkort, plakater, badges etc.), digitale publikationer samt mere traditionelle illustrerede værker.

Rikke Villadsen og Simon Væth, 2010.
Rikke Villadsen og Simon Væth, 2010.

Ud af den hvide kube
Kunstnerpublikationernes rødder kan findes hos 1910ernes og 1920ernes avantgarder, men det reelle gennembrud kommer først i 1950erne og 1960erne. Her indgår kunstnerpublikationerne i periodens mangefacetterede opgør med kategorier som “kunstværket” og “kunstneren”, dvs. et opgør med mere romantiske forestillinger om originalitet, autenticitet, ekspressivitet og genialitet.

Heroverfor sættes en demokratisering af kunsten, der har mange implikationer, bl.a. at kunstværket kan (og ofte normativt: bør) erstattes af kunstnerpublikationerne.

Kunstnerbøgerne fra 1960erne og 1970erne er ofte, ikke mindst i en amerikansk kontekst, hvor demokratiseringstanken har stået stærkt, blevet beskrevet som “bærbare udstillinger” (portable exhibitions), det vil sige, at kunstnerne er slentret ud af den hvide kube og har erstattet de traditionelle, kostbare og unikke kunstartefakter med masseproducerede kunstnerpublikationer. Publikationer, der kan distribueres hinsides de magtfulde institutioner (museer og gallerier), der hidtil har varetaget kunsten.

Signe Parkins, 2010.
Signe Parkins, 2010.
En kunstnerisk opposition
Kunstnerpublikationerne indgår i en kunstnerisk modoffentlighed. Herved sker der også en udvidelse af kunstnerens rolle, idet kunstneren tillige fungerer som udgiver, arkivar, kritiker og distributør. Denne mere praktisk anlagte del bliver tænkt som en substantiel del af det kunstneriske arbejde og ikke kun som et nødvendigt praktisk onde.

Et væsentligt problem i forhold til udbredelsen har dog ofte været distributionen af publikationerne. De meget idealistiske forventninger om demokratiseringen af kunsten, denne arv fra 1960erne, er i vidt omfang blevet skuffede, men massiv udbredelse eller ej, så har kunstnerpublikationer siden 1960erne fungeret som et alternativ til den gængse objektfetichisme inden for kunsten.

Institutionernes tøven
I udlandet findes eksempler på, hvordan kunstnerne selv har etableret veritable arkiver med kunstnerpublikationer. Arkiverne har spillet en vigtig rolle som knudepunkter i kunstnernes netværk, og de har også været uhyre vigtige, eftersom kunstmuseerne først meget sent begynder at indse, at kunstnerpublikationerne udgør et markant udtryk for en væsentlig forskydning i den kunstneriske praksis. Vigtige arkiver er (eller har været) Archiv Sohm (Tyskland), Other Books and So (Holland), Zona Archive (Italien) og Archive for Small Press & Communication (Belgien).

Rikke Bakman, 2007.
Rikke Bakman, 2007.

Størstedelen af Archive for Small Press & Communication, et arkiv som blev grundlagt af kunstneren og samleren Guy Schraenen, blev solgt til Neues Museum Weserburg Bremen i 1990erne. Dette museum udgør det første og nok væsentligste sted for studier af kunstnerpublikationer.

Et andet eksempel er l’Université Rennes 2 i Bretagne i Frankrig. Her findes et decideret forskningscenter for kunstnerpublikationer og dette forskningscenter er tæt kædet sammen med udstillingsvirksomhed og småforlag.

Revitalisering 2010
Akademias mure ud til den omkringliggende virkelighed synes brudt ned. Ved en konference i marts 2010 i Rennes under overskriften “Le livre d’artiste: Quels projets pour l’art” (“The artist’s book: ideas for the future of art”) var det slående, hvordan en dobbelt praksis som kunstner/forsker eller udgiver/forsker var tilfældet.

Signe Parkins, 2010.
Signe Parkins, 2010.
En tilsvarende situation findes ikke i Danmark. Der eksisterer (mig bekendt) ingen danske arkiver med kunstnerpublikationer, men formentlig nok en række privatarkiver. Den forskningsmæssige interesse for kunstnerpublikationer har hidtil være temmelig begrænset.

Både i en dansk og en international sammenhæng kan man i dag dog observere en tydelig interesse for dette område. Hvor man inden for kunstverdenen ser en vital genoptagelse og delvis fornyelse af denne type kunstnerisk praksis, så finder man i den akademiske verden både en retrospektiv anlagt interesse (hvordan har feltet udviklet sig i det 20. århundrede? Jf. fx en publikation som Eye on Europe. Prints, Books and Multiples fra 2006), men også en interesse for hvad der sker lige nu. Her. På dette sted.

Thomas Hvid Kromann (f. 1974) er post.doc. og forfatter.

Vis billedserie

Festival

Kunstpublikationer 2010

23 apr 2010 25 apr 2010

Overgaden - Institut for samtidskunst
Se kort og tider

Fredag 23/4 kl. 17-20

Lørdag 24/4 kl. 13-21

Søndag 25/4 kl. 13-17

Kommentarer