Experimentarium inviterer kunstnere til at komme med ideer og forslag til værker eller opstillinger.
Konkurrencen hedder PaNIK – Projekt angående Naturvidenskab, Innovation og Kunst. Konkurrencens formål er at udfordre Experimentariums måde at udvikle udstillinger på.
Experimentarium spørger uddannede kunstnere om ideer og forslag til værker eller opstillinger, der skal udstilles på Experimentarium i minimum et år.
De bedste ideer færdiggøres til Experimentariums udstilling i samarbejde med Experimentariums medarbejdere.
De to bedste forslag bliver realiseret på Experimentariums værksteder i samarbejde med kunstneren. Kunstneren projektansættes eller aflønnes efter aftale. Derudover præmieres hvert vindende værk med 10.000 kr.
Læs mere om konkurrenceregler og tidsfrister her
Afgørelsen af konkurrencen fremlægges medio november 2011.
De vindende projekter bygges i foråret 2012 og præsenteres for publikum fra april 2012.
Statens Kunstråd har støttet projektet.