Kunstens værdi?

Kunstens værdi?

Tegning af Mette Jensen Bystrup, 2010.

KUNSTEN.NU lancerer en ny fokusserie, der stiller skarpt på et af kunsthistoriens allerstørste temaer, nemlig kunstens værdi. Inklusion og eksklusion sker hver dag i kunstens verden, men kriterierne for udvælgelsen synes ofte slørede eller ligefrem usynlige.

”…nye kunstnere dukker op, nye værker vises, utallige gruppeudstillinger agiterer som åbenbaringer uden nogen bemærkelsesværdig konsekvens. Ingen artikulerer grundlagene for, hvorfor visse kunstnere bliver berømte, og andre bliver marginaliseret…

Alting synes derimod at ske uden forklaring, som om samtidskunstens verden følger en eller anden naturlig ordens regler. Der er ingen grund til at udsige tingene i dagens kunstverden, og trods alt så er værdidomme bare ‘så yt’ i dag,” skriver den amerikanske kunstkritiker Raphael Rubinstein i 2003.

Udsagnet her er grundstenen i denne undersøgelse. KUNSTEN.NU ønsker at få en forklaring. For selvom værdidomme er yt, så lever processerne i bedste velgående i kunstverdenen, hvor kunst hele tiden vælges til og fra, får og mister værdi.

Indenfor og udenfor
Hvad er godt nok til at blive lukket ind på den varme kunstscene, og hvad bliver holdt udenfor? Hvorledes afsættes kunstnerisk værdi i samtidskunstens mangfoldige udtryk – værdi i kvalitet og værdi i kroner?

KUNSTEN.NU besøger her forskellige interessante institutioner og aktører for at se, hvordan og hvorfor inklusion og eksklusion opstår.

Dømmer galleristen udelukkende ud fra værkets kommercielle værdi, vægter museet befolkningens smag og ser kunstkritikeren kun på værkets æstetiske kvaliteter?

Læs første artikel hvor kunstkritiker Mette Sandbye taler om samtidskunstens flertydige værdi og kunstkritikkens værdivurdering her

Del artiklen

'Kunstens værdi?'

Facebook