Kunstens samfundsforandrende fremtid debatteres på KunstCentret Silkeborg Bad

Kunstens samfundsforandrende fremtid debatteres på KunstCentret Silkeborg Bad

Pressefoto.

I anledning af afslutningen på udstillingsprojektet 100% Fremmed? afholder Metropolis – Københavns Internationale Teater 1-2 november en konference på KunstCentret Silkeborg Bad med fokus på kunsten og dens sociale forankring og forandringspotentiale.

Under titlen Kunst og Social Forandring vil man over to dage tage afsæt i kunstens stadigt mere samfundsaktivistiske og transformative behandling af aktuelle spørgsmål som klima, integration og politisk ekstremisme, der dominerer samfundsdebatten mange steder i Europa og i USA.

Målet er afdække kunstens nye retninger og diskutere de mange konsekvenser og udfordringer ved at rammesætte kunsten i denne mere direkte, samfundsengagerende rolle.

På konferencens første dag vil 15-20 kunstnere præsentere forskellige praksisser i den socialt orienterede kunst og i små grupper fremlægge og diskutere deres forskellige koncepter af alt fra videoer til live interventioner. Dagen afsluttes med fællesspisning og visning af Forestillingen Levende Fortællinger – 100% Fremmed? fra Teater Katapult.

Dag to stiller skarpt på en række tværgående temaer ud fra et bredere kulturelt og samfundsmæssigt ståsted. Omkring 20 personer, der tæller Institutionsledere, forskere, undervisere, kunstnere, kuratorer, NGO’er, pædagoger m.m giver deres perspektiv i en række panelmøder og debatter.

Få fribillet til konferencen gennem Kunsten.Nu

Metropolis stiller 10 fribilletter til rådighed. Alt, du skal gøre, er blot at udfylde tilmeldingsblanketten og svare “kunsten.nu” under feltet “Bemærkninger”. Fribilletterne vil blive uddelt efter først til mølle-princippet.

Bemærk at fribilletten kun dækker selve konferencegebyret (500,-). Ønsker man forplejning, skal dette betales af egen lomme.

Det fulde program for Kunsten og Social Forandring finder du her

Del artiklen

'Kunstens samfundsforandrende fremtid debatteres på KunstCentret Silkeborg Bad'

Facebook