Kunsten skal – og kan! – ses i biografen

Kunsten skal – og kan! – ses i biografen

Hito Steyerl (Abstract, 2012) var en af de kunstnere, der præsenteredes på sidste CPH:DOX. (Foto fra cphdox.dk)

Festival

CPH:DOX

Torben Sangilds sukkende efterspørgsel af visninger af videoværker i biograferne overser filmfestivaler som CPH:DOX, hvor videokunst er og har været en fast del af programmet.

Torben Sangild sætter med sit velkomne indlæg ’Kunsten og biografen’ (8. april, 2013) fingeren på et yderst aktuelt forhold, som af gode grunde også optager os på CPH:DOX, nemlig muligheden for at vise og opleve kunstfilm og –videoer. Hans konklusion er et ønske af den sukkende slags: hvor ville det være rart, hvis man kunne se filmiske kunstværker i biografen!

LÆS KLUMMEN HER

Som Sangild ganske rigtigt gør opmærksom på, kan det nemlig være en ganske stor udfordring at sidde en længere film på 30, 40 eller 100 minutter igennem på en hård bænk i et galleri eller et lyst museumslokale, hvor andre gæster kommer og går, hvad enten de bare skal ind og have et hurtigt kig eller fordi filmen vises i et egentligt gennemgangsrum.

Et vitalt felt
Som de fleste af kunsten.nu’s læsere vil vide, er feltet imellem film/video og billedkunstnerisk praksis – som Sangild også påpeger – et af samtidskunstens mest vitale. Samtidig med at der sket lidt af et ’cinematic turn’ i kunstverdenen, er interessen for billedkunst steget blandt internationale filmfestivaler. Æstetik, etik og metode er begreber, der har fået en tiltrængt, fornyet aktualitet i udvekslingen imellem de to verdener.

Vi er således helt enige i Sangilds synspunkter om fordelene ved at sådanne film – også – vises i biografen. Den gode – om end gamle – nyhed er imidlertid, at man faktisk kan se kunstfilm i danske biografer i hvert fald én gang om året.

New Vision
Som ansvarlige for programmet på CPH:DOX, Københavns dokumentarfilmfestival, har vi i nu 10 år haft et konkurrenceprogram dedikeret til de værker, der ligger i feltet mellem billedkunst og film. Programmet hedder New Vision, og dets unikke fokus på billedkunst i biograf-regi har uden tvivl været en medvirkende årsag til, at CPH:DOX i dag er internationalt anerkendt ikke blot i filmbranchen, men også i kunstverdenen.

Gennem årene har vi vist film af Natalie Djurberg, Elmgreen & Dragset, Roee Rosen, Mika Rottenberg, Artur Zmijewski, Hito Steyerl, Clemens von Wedemeyer. Jesper Just, Gillian Wearing, Simon Starling, Keren Cytter, Rirkrit Tiravanija, Willie Doherty… og mange, mange andre. Omer Fast, hvis aktuelle værk Continuity Torben Sangilds klumme tager udgangspunkt i, er en af de kunstnere, der oftest har været præsenteret på festivalen, bl.a. med ’Looking Pretty For God’ i 2008 og ’Nostalgia’ i 2010.

En utopi med mørke huller
Selvfølgelig ville det være skønt, hvis biograferne viste kunstværker som en del af deres almindelige repertoire. Af alle mulige årsager – manglende viden, manglende kommercielle muligheder og problemer med at tilpasse filmene ind i biografernes normale to-timers-slots – kommer det næppe til at ske.

Men hvert år i november måned skaber CPH:DOX mulighed for at se film af nogle af tidens mest fremsynede kunstnere under optimale betingelser, hvad angår lyd, billede, komfort og mulighed for fordybelse. Så kære Torben Sangild og alle I andre kunstinteresserede: Vi ses derinde i biografmørket til november!

Festival

CPH:DOX

Del artiklen

'Kunsten skal – og kan! – ses i biografen'

Facebook