Kunsten på Folkemødet

”Er kulturen kidnappet?”, ”Få kulturdebatten tilbage på den politiske dagsorden” eller ”Kunst og kultur – Er det pengene værd?” Dette er blot et udpluk af overskrifterne på de mange debatarrangementer, der på forskellig vis italesætter kunstens rolle i dag – både i den politiske debat, men også i samfundet generelt.

For kan kunstens særlige stemme bidrage med nye perspektiver, og hvordan skal denne stemme i det hele taget indgå i debatten?

På Kulturmødet debatterer både kunstnere, politikere samt repræsentanter for kunstinstitutioner og medier disse spørgsmål.

Kunstens nytteværdi

Folkemødet byder på en stor diskussion om kunstens nytteværdi: Hvordan skal kulturkronerne prioriteres, så man får mest eller bedst mulig kultur for pengene? Og kan man overhovedet gøre det op på denne måde?

Debatten ”Det fælles bedste – tanker om kunst, samfund og politik diskuteres” tager afsæt i Viggo Kampmann og Julius Bomholts oprindelige vision for kulturministeriet som en samfundsbærende institution, hvor kulturen skulle forme samfundet, og hvor også den smalle og udfordrende kunst skulle komme den brede befolkning til gode.

Men vil en sådan konstellation og dialog overhovedet være mulig i dag, og vil det give mening?

Kunstprojekter på Folkemødet

Kunsten selv er også repræsenteret. Jens Galschiøt arrangerer en serie events, der tager livtag med aktuelle problemstillinger, som eksempelvis dansk/kinesisk pandadiplomati.

Og i samarbejde med ARKEN og TECH Lab vil Kristoffer Ørum ”hacke” folkemødets WiFi stationer med ”WiFi-Poesi”. Værket er offentligt tilgængeligt og kan opleves via alle digitale enheder, der har netværksindstillinger tilsluttet folkemødets WiFi-stationer. Værket stiller skarpt på de mange nye problemstillinger, som vores tilstedeværelse i cyberspace er med til at rejse.

 

Kilde: Folkemødet, ARKEN – Museum for Moderne Kunst