Udstillingen er arrangeret af Stalke Out of Space.
Kunst på frimærker. Frimærker som kunst. Udstilling af Sam Jedigs Artstamp-projekt i Taastrup.
Hvad kan en kunstner gøre for at få et publikum?
Normalt må han/hun vente på, at publikum selv indfinder sig, men med Artstamp, kommer kunsten direkte ud i verden.
Sam Jedig har siden 2007 udviklet sit koncept Artstamp som på en gang giver mulighed for at udnytte usædvanlige formidlingskanaler og samtidig kommentere virkeligheden.
Mærkerne i aktion
Frimærkerne kan på udstillingen i Taastrup ses både på breve og i hele ark. Brevene er sendt fra forskellige steder i verden til adressen ‘for Artstamp’ og er udover kunstnerens egne mærker forsynet med korrekte, konventionelle frimærker samt stempler fra postvæsnet i de pågældende lande.
Kunstneren mener, at frimærket har en lang historie som platform for propaganda, og han udforder derfor det traditionelle frimærke med nationalistiske og idealistiske motiver.
Udover motiv og udbredelse, handler Artstamp også om kunst-frimærket i funktion: Hvad ‘sker’ der, når mærkerne passerer landegrænser? Hvordan bliver de opfattet, og vil filatelister og kunstsamlere finde mærkerne interessante?
Udstillingen har fernisering lørdag den 7. marts kl. 14.
Udstillingen er arrangeret af Stalke Out Of Space.
Udstillingen er arrangeret af Stalke Out of Space.