Kunst skal gøre unge klogere på uddannelsesvalg

Kunst skal gøre unge klogere på uddannelsesvalg

ARKEN glæder sig til at møde deres unge målgruppe og er klar med et nyt projekt, der skal bygge bro mellem kunst og uddannelse.Pressefoto

ARKEN Museum for Moderne Kunst
Se kort og tider

ARKEN Museum for Moderne Kunst har fået 701.000 kr. af Kulturarvsstyrelsen til et projekt, der skal gøre unge klogere på deres valg af uddannelse

Brobygning mellem kunst og uddannelse
Projektets formål er, at de unge i mødet med kunsten kan blive klogere på, hvilken retning de ønsker at forfølge uddannelsesmæssigt.

De unge, der deltager i projektet, vil få mulighed for at mødes og prøve kræfter med at formulere sig om de svære eksistentielle spørgsmål, der ofte gemmer sig bag kunstværkerne.

For at bygge bro mellem kunst og uddannelse har museet ansat en uddannelsesvejleder til projektet, der skal samarbejde med to ungdoms- og uddannelsescentre.

Skal sikre dialog med unge
Projektet skal desuden hjælpe museet til at blive klogere på den målgruppe af unge, som traditionelt ikke kommer på kunstmuseer.

Christina Weber, leder af ARKEN undervisning, udtrykker i pressemeddelelsen, at hun ser frem til at få en dialog med denne gruppe i gang.

ARKEN forventer, at projektet kan give dem en større viden om, hvad der skal til for at lokke unge til at gå på museum.

ARKEN Museum for Moderne Kunst
Se kort og tider

Del artiklen

'Kunst skal gøre unge klogere på uddannelsesvalg'

Facebook