Kunst og Comedy

Kunst og Comedy

Stand up-komiker Mads Brynnum speaker den alternative rundvisning i samtidskunsten. Foto: presse

Museet for Samtidskunst
Se kort og tider

To studerende fra Aarhus Universitet har lavet en audioguide til udstillingen Hvad er Samtidskunst #2? på Museet for Samtidskunst med stand up’eren Mads Brynnum.

Udstillingen Hvad er Samtidskunst #2? kan opleves på en ny og humoristisk måde, når komikeren Mads Brynnum giver en alternativ (audio)rundvisning, hvor han kommer med sine egne sjove og skæve betragtninger af værkerne, og giver sit bud på, hvad ”det der samtidskunst” egentlig er for en størrelse. Audioguiderne kan opleves frem til 8. september.

Mads Brynnum er en vaskeægte multikunstner, der har arbejdet som både stand-up komiker, skribent og radiovært. Han er bl.a. kendt for programmet Vågn Op! med The Voice og Comedy Canal Tour/stand-up havnerundfarter.

Kunst og Comedy-konceptet er et resultat af et speciale i oplevelsesøkonomi udarbejdet af Simone Søndergaard Andersen og Julie Ravn Christiansen ved institut for Æstetik og Kommunikation på Aarhus Universitet. Udgangspunktet var at skabe en oplevelse, der ville gøre den abstrakte samtidskunst mere tilgængelig og interessant for personer, der normalt fravælger samtidskunst.

Den 25. august vil stand-up komikeren Mads Brynnum optræde på Museet for Samtidskunst.

Museet for Samtidskunst
Se kort og tider

Del artiklen

'Kunst og Comedy'

Facebook