Kunst kan forandre verden

Kunst kan forandre verden

Fremtidens gartneri: Growing Vegetables on a Coral Island, 2011, et bud på fremtidens gartnerisystem, hvor planter kan vokse i etager i bygninger uden vindue. Foto: Søren Dahlgaard.

Billedserie

Growing Vegetables on a Coral Island

22 jan 2011 3 mar 2011

Søren Dahlgaard

Kunsthal Aarhus
Se kort og tider

Galleri Image
Vestergade 29
8000 Århus C.
www.galleriimage.dk

Søren Dahlgaard: Hibalhidhoo
til 20. februar

Søren Dahlgaards grøntsagsprojekt på en maldivisk ø er i Aarhus transformeret til to parallelle udstillinger. En både usædvanlig og oplysende fortælling, der er mere end bare et kunstprojekt.

Den danske konceptkunstner, Søren Dahlgaard, bosatte sig i årene 2002-04 på en Maldivisk ø med sin familie med det formål at skabe et bæredygtigt gartneri.

postkort om projektet. Foto: Søren Dahlgaard.
postkort om projektet. Foto: Søren Dahlgaard.

Ved at gøre brug af ny teknologi og videnskabelige dyrkningsmetoder lykkes det at trodse store klimamæssige udfordringer. Grøntsager var hidtil importeret udefra, men Dahlgaards pilotprojekt gav startskuddet for en spirende egenproduktion i Maldiverne.

Familiealbum i sandet og grøntsager i kunsthallen

Nu, 7 år efter, udstilles projektet i form af to parallelle udstillinger: Hibalhidhoo i Galleri Image og Growing Vegetables on a Coral Island i Århus Kunstbygning.

I førstnævnte udstilles en personlig fotografisk dokumentation af projektet, som den besøgende i dagligstueinstallationer på sandøer kan studere på vægge og i fotoalbums, der både viser stedet, familien og naturligvis projektet.

Århus Kunstbygning fremviser derimod den videnskabelige vinkling. I den ene sal et gartneri, der er fuldt funktionsdygtigt, med vandingsanlæg, gødningsblander, vækstlys og humlebier, der bestøver de godt 200 tomat-, chili og agurkeplanter.

Fremtidens gartnerisystem præsenteres i den anden sal, hvor grøntsager dyrkes under kunstig farvet lys, mens man i Kunstbygningens rotunde har mulighed for at læse detaljeret om projektet og udviklingen indenfor jordbrugsforskning.

Samtidens grøntsagsproduktion: Growing Vegetables on a Coral Island, 2011, levedygtigt væksthus med vandingsanlæg, gødningsblander, vækstlys, humlebier og planter. Foto: Søren Dahlgaard.
Samtidens grøntsagsproduktion: Growing Vegetables on a Coral Island, 2011, levedygtigt væksthus med vandingsanlæg, gødningsblander, vækstlys, humlebier og planter. Foto: Søren Dahlgaard.

I familie med avantgarden
Dahlgaards projekt er i familie med en bredere præmis for 1960- og 1970’ernes konceptkunst, der beskæftigede sig med miljømæssige problemer i forskellige former, bl.a. Land Art og Social Sculptures.
Til trods for massiv kritik igennem årene dukker avantgardestrategier som disse op igen og igen, og Dahlgaards udstilling er da også en del af Århus Kunstbygnings tema for 2011, IMAGINE – mod en økoæstetik.

Temaet er inspireret af kunstdebatøren Rasheed Araeens manifest fra 2009, om at kunst i dag kan/skal gøre en forskel i verden.

Kunst kan ændre verden
Det, der gør Dahlgaards projekt særligt, er netop, at det lever videre uden for kunstinstitutionen. Dahlgaard måtte udvikle jordbrug i Maldiverne fra nulpunktet, og har siden delt sine erfaringer, hvilket har betydet, at der i dag er flere dyrkningsprojekter i gang i Maldiverne.

Det er ikke simpel velgørenhed eller blot teori og idé. Det er et praktisk projekt, som betyder mulighed for videreudvikling og selvhjælp for Maldiverne og andre lande og områder, der på grund af klimaet ellers ikke har kunnet producere grøntsager.

Visionært peger udstillingsprojektet også videre ved at inddrage den seneste teknologiske udvikling indenfor vækstlys, hvor planter vokser bedre i en særlig rød/lilla frekvens.

Dahlgaard kunstnerisk set
Projektet fungerer som værk indenfor kunstinstitutionen – men som et værk, der er en konsekvent modsætning til `Kunst for kunstens skyld´. Dog fungerer udstillingerne også netop som kunst.

Fra Galleri Image: Hibalhidhoo, 2011, udstillingsview fra Galleri Image. Foto: Søren Dahlgaard.
Fra Galleri Image: Hibalhidhoo, 2011, udstillingsview fra Galleri Image. Foto: Søren Dahlgaard.

Dahlgaard benytter sig af et virkningsfuldt greb, og der er et godt flow mellem de personlige snapshots i familiealbummene til de installerede levedygtige gartnerier med `værktitler`, som igen henleder tanken til fagblade om jordbrugsforskning og projektbeskrivelserne, der befinder sig i rotunden.

Det er en totalinstallation, der opleves nærmest cyklisk, hvilket også passende beskriver hele projektet.

Tag tiden
Dahlgaards projekt er meget omfattende. Projektet krævede et stort forskningsmæssigt forarbejde samt et omfattende samarbejde med jordbrugsforskere, landbrugsministerier, importører, forhandlere og ikke mindst lokalbefolkningen.

På samme måde tager udstillingen tid, hvis man ikke blot ønsker, at forundres over et gartneri i en udstillingsbygning. Tager man tiden, er der til gengæld mulighed for at blive klogere på et spændende område med store sociale betydninger.

Der er udgivet et katalog med tekster af blandt andre Søren Dahlgaard, Rasheed Araeen og Eliza Tan, der diskuterer projektet i kunstsammenhæng.
Download kataloget som PDF her

Billedserie

Growing Vegetables on a Coral Island

22 jan 2011 3 mar 2011

Søren Dahlgaard

Kunsthal Aarhus
Se kort og tider

Galleri Image
Vestergade 29
8000 Århus C.
www.galleriimage.dk

Søren Dahlgaard: Hibalhidhoo
til 20. februar

Del artiklen

'Kunst kan forandre verden'

Facebook