Kunst er sundt!

Kunst er sundt!

Installationsview med to af Jonas Hvid Søndergaards værker fra gruppeudstillingen Teaching An Old Dog New Tricks, 2008 på Den Frie Udstillingsbygning. Foto: Anders Sune Berg.

Kunsthistoriker Line Rosenvinge spørger til den kunstneriske ånd og giver her udtryk for sin tro på kunstens saliggørende og opkvikkende egenskaber i en krisetid.

Det er sommer, der er sol og alt andet end agurketid med finanskrise og mere end almindelig uro i Mellemøsten. Alligevel sidder jeg her og falder i svime over nogle malerier, ja, den gode gamle slags med farve på lærred.

Det var dengang

Malerierne minder mig om en god forelskelse fra dengang jeg som ung studine faldt for Kandinsky og hele hans åndsverden og revolutionære ambitioner på kunstens vegne. Det var dengang traditionelt-materielt arbejdende billedkunstnere oprigtigt troede på de kunne ændre verden, til det bedre, med deres malerier.

Kunst med åndelig virkning

Kandinsky mener malerier kan overføre stemninger ved at vække antipatier og sympatier. Herved bevidstgøres sjælen og bliver mindre grov. Han skriver: ”Et nogenlunde følsomt menneske opfatter kun de genstande, vedkommende er godt og grundigt vænnet til, på en helt overfladisk måde. Anderledes er det med ting, vi møder for første gang.” Disse ting er oplagt kunst, der kan være med til at skærpe opmærksomheden og nedbryde det materielle. Det skulle efter sigende være sundt.

Hvad så i dag?

Malerierne, der genkalder Kandinsky og vækker alle disse tanker og følelser hos mig, er lavet af Jonas Hvid Søndergaard. Det er trekanterne, der gør det. Kunstneren har på det seneste udviklet en ny teknik, hvor et flydende, vandet underlag holdes oppe af en stringent, skarpt optegnet forgrund.

Forgrundselementerne er ofte trekanter. Trekanter har altid mindet mig om Kandinskys metafor for kulturens åndsliv, idet han forestiller sig én stor trekant – spidsen op – med mange små trekanter inde i sig. I toppen af hver trekant står en kunstner, en åndsperson, som driver udviklingen … ”og ligesom legemet styrkes og udvikles gennem træning, således styrkes og udvikles også ånden. Den hos kunstneren medfødte følelse er netop det evangeliske talent, som aldrig må graves ned. Den kunstner, som ikke udnytter sine gaver, er en doven slave.”

Utopiens tidsalder
I Kandinskys samtid for hundrede år siden kunne folk stadig tro på kunsten kunne redde verden. I dag finder man næppe en kunstner, der tror man kan ændre verden med et maleri (til gengæld findes der en hel del aktivistiske og socialt intervenerende kunstnere, der fastholder evnen til samfundsændring – men det er en anden historie).

Ny meningsfuldhed
Jonas Hvid Søndergaards malerier har en anden kaliber. Hvis jeg går til dem, som Kandinsky vil have mig til det, så lader jeg billedelementer spille med min sjæl og slå toner an. Tonerne vækker en energi, en meningsfylde, som jeg ikke kan komme nærmere ind på, men som jeg vil beskrive som behagelig. Det er mening nok. Det er tilpas ligeså meningsfuldt, som når jeg bruger et stykke musik til at skabe stemning. Musikken kan fremhæve eller bortmane en stemning. Det samme kan maleriet, og det er ikke til at kimse af.

Troen på kunstens egenskaber
Hvorfor al denne snak om ånd i sommervarmen. Jo, det er fordi jeg ønsker at give udtryk for min tro på kunstens saliggørende og opkvikkende egenskaber i en alt for materiel tid. Godt hjulpet på vej af kapitalismekollaps og forbrugspause håber jeg på almen kunstoptimering.

Citater fra Wassily Kandinskys ’Om det åndelige i kunsten’ udgivet første gang i 1911.

Del artiklen

'Kunst er sundt!'

Facebook