Kulturordfører: “Kunsten er ikke bare vigtig. Den er afgørende”

Kulturordfører: “Kunsten er ikke bare vigtig. Den er afgørende”

Zenia Stampe, Det Radikale Venstre. Foto: Steen Brogaard.

2020 var noget af et år! Men selv om kunsten som mange andre områder var sat under pres, udpegede det forgangne, coronaplagede år også, at kunsten er en vigtig kraft i samfundet. I et forsøg på at få indblik i, hvad man på Christiansborg tænker om kunstens rolle i samfundet, har vi talt med tre kulturordførere: Torsten Gejl (Alternativet), Zenia Stampe (Radikale Venstre) og Morten Messerschmidt (Dansk Folkeparti).

På hvilken måde er kunsten vigtig for samfundet?

Zenia Stampe: ”Kunsten er ikke bare vigtig. Den er afgørende. Vi forstår vores nutid gennem det blik, som historiefortællere, kunstnere og forfattere giver. Og hvad mere er: Eftertiden forstår vores tid gennem de aftryk, som vi sætter gennem kunsten. Kunsten er vores samfunds abonnement på eftertiden.”

Torsten Gejl: ”Kunsten og kulturen vil erstatte noget af den materielle vækst i fremtidens CO2 frie samfund. Kunsten og kulturen har under Corona-krisen fået en højere placering på den samfundsmæssige dagsorden: Ligesom klima og miljø for år tilbage ikke fyldte meget i den politiske debat, er kunsten og kulturen på tilsvarende vis ved at cementere sig som et afgørende område, når fremtidens samfund og demokrati skal sikres. Hvis ikke klimaforandringerne skal skabe ødelæggende forandringer for verden, som vi kender den, er vi nødt til i fremtiden at basere mere af vores livsværdi på relationer, kultur, kunst, naturoplevelser i stedet for stigende materielt forbrug og sort vækst. Dermed bliver det fra kunsten og kulturen – som også tæller foreningerne, højskolerne og hele medielandskabet – at vores evne til at udvikle nye perspektiver og styrke den kritiske sans kommer til at udspringe. Hvis vi ikke har et stærkt kunst- og kulturliv og stærke public service-medier, vil vi ikke se de ønskværdige adfærdsændringer i befolkningen, som ikke mindst er nødvendige ift. den grønne omstilling. Samtidig har Corona-krisen også demonstreret, hvor stor en rolle kunsten og kulturen spiller for befolkningens mentale trivsel.”

Hvilken grad af kontrol / frihed skal kunsten have?

Morten Messerschmidt: ”Den kunstneriske frihed er afgørende. Historisk har netop de frie udfoldelsesmuligheder været, hvad der har drevet kunsten frem og skabt nye erkendelser – fra Rembrandt til Mahler. Men det er som om, kunstnerisk frihed i visse kredse er blevet synonym med adgang til offentlige midler. Og det er i virkeligheden et nederlag. Kunsten må aldrig blive afhængig af offentlig støtte. Så mister den sin forbindelse til virkeligheden.”

Portræt af Torsten Gejl. Foto: Steen Brogaard.
Torsten Gejl, Alternativet. Foto: Steen Brogaard.

Torsten Gejl: ”Kunsten og kulturen er det bedste værn mod anti-demokratiske strømninger: Med Trump som det tydeligste men så langt fra det eneste eksempel på en decideret anti-demokratisk leder, er det blevet tydeliggjort, hvordan ytringsfriheden – herunder den kunstneriske – er noget af det første, som en sådan statsleder søger at undertrykke. I samklang med de sociale medier – Facebook og Twitter især – skabes der ekkokamre for de antidemokratiske budskaber, som dermed forstærker behovet for kunst og kultur, som frit kan skabe og formidle fortællinger, der udfordrer den destruktive “dem-og-os”-struktur. Ligesom vi bliver, hvad vi spiser, bliver vi også den kultur, vi forbruger: Vi indoptager dens værdier og verdenssyn, måske ikke med ét, men med tiden, og måske ikke hver enkelt af os, men kollektivt. Trumps impact er netop først og fremmest kulturelt: De konkrete initiativer, han har sat i verden, kan generelt rulles tilbage, men de kulturelle spor, der har sat sig, vil være markant sværere at slette.”

Zenia Stampe ”Vi har som politikere et ansvar for at skabe rammerne for kunsten. Både de økonomiske og lovgivningsmæssige rammer. Men også nogle gange de institutionelle rammer. Vi er nødt til at prøve at forstå de veje, som samtidskunsten går. Ellers risikerer vi at investere penge forkert, eller vi kan komme til at skabe stopklodser. Vi har en vigtig funktion i de kunstneriske kredsløb. Men det er grundlæggende kunstnere, der skal lave kunsten. Den kunstneriske frihed er lige så afgørende for et samfund som for eksempel pressens friheden eller domstolenes uafhængighed. Det vender sig i mig, når politikere forsøger at detailstyre kunstneriske processer i håbet om at skabe en eller anden propagandaeffekt.”

Mener du, at kunsten skal støttes yderligere af det offentlige, eller at den i højere grad skal klare sig på markedsbetingelser eller indgå alliancer med erhvervsliv, private fonde eller lignende?

Zenia Stampe: ” Jeg mener, at vi skal have mere og bedre kunst. Og jeg mener, at vi skal bruge kunsten mere i vores dagligdag. Det koster penge. Jeg ønsker både at prioritere kunsten på de offentlige budgetter og at tiltrække nye midler til området fra alliancer, fonde og andre indtægtskilder.

Morten Messerschmidt: ”Offentlige kunstindkøb er en vigtig del af at holde hånden under kunsten. Men ofte er det få personer, der afgør, hvad der skal købes. Det er et problem, hvis for eksempel kunstindkøbet på et rådhus styres af et udvalg på måske bare tre personer. Den kunst tilhører alle borgere i kommunen, og jeg synes, man burde lave mere borgerinddragelse. Måske i form af lokale folkeafstemninger, hvor alle borgere har mulighed for at kæmpe for, hvad de gerne ser på deres rådhus.”

Hvilke kulturpolitiske visioner har du for kunsten i samfundet?

Portræt af Morten Messerschmidt. Foto: Steen Brogaard.
Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Foto: Steen Brogaard.

Morten Messerschmidt: ”Jeg har fremlagt nogle konkrete visioner i forbindelse med de igangværende finanslovsforhandlinger – herunder: 1) Et dansk ARTE: 50 mio.
En fælles, digital platform for medieudbud fra Det Kongelige Teater, Nationalmuseet (alle museer), Den Gamle By, DRs arkiver osv. Altså en samlet platform, hvor alle i Danmark har let adgang til dansk kunst og kultur. 2) Billet i 18 års fødselsdagsgave til fem udvalgte teatre: 20 mio. Når det 18. år fyldes, modtager man som gave en teaterbillet til et større dansk teater, geografisk fordelt over hele landet – herunder DKT, Århus, Odense og Aalborg Teatre. Teatrene har mulighed for at reservere visse dage til at realisere gaven. 3) En fornyet bevilling Fredericia teater: 8,9 mio. Hele den viden og værdi, der er opbygget omkring musical i Fredericia, må ikke gå tabt. Derfor fastsættes en ny bevilling til Fredericia teater, så der igen bliver en scene, som kan spille naturligt sammen med akademiet.”

Torsten Gejl: ” Kulturen skal integreres naturligt i de øvrige ministerier – ikke mindst miljø-, uddannelses- og erhvervsministerierne. Men der er store udfordringer ift. at tænke på tværs, så derfor er det nødvendigt med nye konkrete initiativer og rammebetingelser, der både tillader og tilskynder til tværgående samarbejder. Der bør være et endnu tættere samarbejde mellem turistbranchen og alle oplevelsesproducenter i kunst- og kulturlivet: Alt tyder på, at kulturturismen bliver altafgørende i en post-coronatid, og derfor bør vi agere langt mere strategisk på denne front.”

Zenia Stampe: ” Når jeg ser tilbage i historien på de tider og samfund, som jeg beundrer mest, så er der altid en eksplosiv kunstnerisk produktion. Jeg spørger tit mig selv: Hvad var det, der gjorde, at der lige på det tidspunkt og på det sted skete så meget? Nogle gange var det sikkert bare tilfældigheder. Men der har også været situationer, hvor det politiske system har set og forstået vigtigheden af kunstnerisk produktion og formidling. Da Medicinerne i Firenze begyndte at investere i kunst, gav det genlyd i hele Europa. Min hedeste drøm på dette område er at være med til at skabe rammerne for en tid, hvor kunsten eksploderer i Danmark. Det kunne være vidunderligt.”

Del artiklen

'Kulturordfører: "Kunsten er ikke bare vigtig. Den er afgørende"'

Facebook