Per Stig Møllers kulturelle baggrund kommer primært fra litteraturen, hvor han har en akademisk doktorgrad og et væld af udgivelser bag sig. Derudover har han flere kulturelle bestyrelsesposter og redaktionelle stillinger på cv'et. Men den ny Kulturminister anses også for at nære en stor passion for billedkunsten.
Endelig. Efter mange års sport og nedskæringer, indtræder en reel kulturperson som ny minister for kulturen, og det gør hverken forventningerne eller faren for at skuffe mindre for Per Stig Møller.
Man kan, ligesom Per Stig Møller selv beskrev det idag i Politiken, blive lidt nervøs for den skuffelse, som ligger lige for, når forventningerne er så store. Hele kultursektoren, og særligt den finkulturelle sektor, har en enorm tillid til Per Stig Møllers (K) format og grundlag for at indgå i en frugtbar udvikling af kulturen og kunsten.
Ny standard
Den ny Kulturdirektør i DR, Morten Hesseldahl, mener, at Per Stig Møller i det hele taget vil hæve den kvalitative kulturdebat til et andet niveau i forhold til de tidligere kulturministre.
"Han har vist, at han ved, hvad dannelse betyder for et samfund, og han har en historisk viden, der er uovertruffen. Hans faglighed er langt stærkere end forgængerens, og som kulturminister vil han kunne trække på den betydelige kapital, han har af kulturel viden. Han er simpelthen langt bedre rustet til at tage de værdi- og kulturpolitiske diskussioner, end de sidste kulturministre har været. Jeg kan ikke huske, at vi nogensinde har haft en kulturminister, der har haft samme historiske og kulturelle viden som ham," siger han til Dagbladet Information.
Glæde blandt billedkunstnere
Per Stig Møllers kulturelle pondus, primært i litteraturen, skaber også glæde og forhåbninger for billedkunsten. Nanna Gro Henningsen, formand for Billedkunstnernes Forbund, skriver blandt andet:
”Vi glæder os over, at vi nu får en kulturminister, der med sin litterære baggrund har indsigt i kunst og kultur – og brænder for området. Det bør føre til reelle forbedringer af vilkårene for både kunstnere og kunstinstitutioner, der de seneste år har kæmpet for at overleve regeringens nedskæringer,” siger Nanna Gro Henningsen, formand for Billedkunstnernes Forbund.
Sæt fluebenene her Per
Men der er nogle helt konkrete opgaver, som ifølge hende bør løses, for at man kan sikre et mangfoldigt og dynamisk kunstliv:
• Kunstnere arbejder gratis: Honorarer for det tidskrævende arbejde, kunstnerne udfører i forbindelse med udstillinger på statslige kunstinstitutioner, er stadig et særsyn i kunstverdenen. Ofte er det såkaldte udstillingsvederlag, på max. 6.000 kr., den eneste indtægt, kunstnere har i forbindelse med store offentlige udstillinger. Det problem bør kulturministeren medvirke til at løse, gerne efter svensk forbillede.
• De populære Billedkunstneriske Grundkurser (BGK’er) risikerer lukning: På den tre-årige uddannelse Billedkunstnerisk Grundkursus får unge i gymnasiealderen uden for de større byer en helt afgørende mulighed for at møde den professionelle billedkunst og selv prøve talentet af med henblik på kunstnerisk/kreativ videreuddannelse.
Men uddannelsen, der pt. findes ti forskellige steder i landet, står foran snarlig lukning som følge af regeringens finanslovsbesparelser. Dermed mister unge en af de sidste indgange, de har til den kvalitative billedkunst – i og med at billedkunst er stort set fraværende i det øvrige uddannelsesystem. For i de senere år er billedkunst blevet nedprioriteret kraftigt i både folkeskolen og i gymnasiet og tilbydes i dag kun som småbørnsfag i folkeskolens yngste klasser og som tilvalgsfag på enkelte af landets gymnasier.
• Den frie kunststøtte er trængt: Statens Kunstråds frie midler er skåret ned fra 40 mio. kr. til 15 mio. kr. de senere år – det er problematisk for udviklingen af et dynamisk og mangfoldigt kunstliv, der kan bidrage med kunst af høj kvalitet, at tilskudsordningerne i stigende grad er bundet op på politisk fastlagte emner.
Fra projekt til vision
Fra denne stol har kunststøtten et grundlæggende problem, der ikke bare præger kunstscenen nu, men også vil præge fremtiden, hvis der ikke bliver sadlet om:
Den manglende driftsstøtte til de væsentlige kunstneriske tiltag og institutioner.
Som støttesystemet er skruet sammen p.t. kan man uanset kvaliteten i initiativet (et nyt tidsskrift, et uafhængigt udstillingssted etc.) ikke opnå en kontinuerlig støtte, der om noget kan være med til at opretholde en kontinuerlig kvalitet. Driftstøtten bør, som antydet, ikke være en sovepude, men en anerkendelse – også for den kvalitative opretholdelse, hvilken man som initiativtager selvfølgelig må stå til ansvar for løbende.
Savnet ligger i den manglende opretholdelse af de væsentlige tiltag, som til trods for den høje kvalitet og vigtige greb om de mere dynamiske kræfter i kunsten, må leve et liv i konstant økonomisk pres. Resultatet er, at en masse kræfter bliver brugt på alt for kreative og sammenklistrede budgetter med løbende projektansøgninger og -bevillinger, der i realiteten dækker over et kontinuerligt engagement og en dedikeret vision. Visioner som ikke belønnes med den nuværende model.
Hvor tror du Per Stig Møller kan gøre en forskel?
Hvor mener du Per Stig Møller burde tage fat?
Per Stig Møllers kulturelle baggrund kommer primært fra litteraturen, hvor han har en akademisk doktorgrad og et væld af udgivelser bag sig. Derudover har han flere kulturelle bestyrelsesposter og redaktionelle stillinger på cv'et samt et lektorat ved Sorbonne i Paris. Men den nye Kulturminister anses også for at nære en stor passion for billedkunsten.
Per Stig Møllers kulturelle baggrund kommer primært fra litteraturen, hvor han har en akademisk doktorgrad og et væld af udgivelser bag sig. Derudover har han flere kulturelle bestyrelsesposter og redaktionelle stillinger på cv'et. Men den ny Kulturminister anses også for at nære en stor passion for billedkunsten.
