Det Fynske Kunstakademi ansætter fra den 1. september 2021 Kristine Kern som ny rektor efter Lars Bent Petersen, der tiltræder som rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i København.
Kristine Kern, der er Mag. Art i kunsthistorie, har suppleringsfag i filosofi og diplom i kulturledelse, ledelsesmæssige og organisatorisk–administrative erfaringer fra bl.a. museer og bestyrelser, samt mangeartede erfaringer med kuratering, undervisning og redaktion. Hun kommer fra en stilling som direktør for Fotografisk Center i København.
Kristine Kern udtaler: “Jeg vil arbejde for fortsat lokal forankring og internationalt udsyn. Vi skal have fokus på åbenhed, inklusion og samarbejde”