Kast et blik

Vi kender udtrykket og talemåden: “At kaste et blik”. Det er en handling, der refererer til det at se eller betragte. Tager man talemåden ud af kontekst bliver udtrykket mere abstrakt, måske uforståeligt, for man kan jo egentlig ikke kaste et blik. Men der synes til gengæld at komme noget ganske poetisk over talemåden.

Kast et blik er titlen på den aktuelle gruppeudstilling i Kunstpakhuset i Ikast, hvor Jesper Carlsen, Stephanie Donsø, Veronika Geiger, Mie Mørkeberg, Tim Skinner og Mette Vangsgaard deltager.

Hver med deres personlige kunstneriske aftryk af, hvad netop de har kastet blikket på.

“Det at kaste et blik handler om at se”, fortæller Stephanie Donsøe, der har kurateret udstillingen sammen med Mie Mørkeberg. “Og hvad vi sanser og perciperer, hænger nøje sammen med den, vi er, og hvad vi har med i ´bagagen´ fra livet”.

De to har netop været optaget af forskelligheden hos de seks kunstnere, fordi det understreger, at man indtræder i verden med hver sit unikke sanseapparat, men også med et eget filter, der på baggrund af personligheden spiller ind på sansningen af omverdenen. Den personlige perception og det personlige indhold har dermed også tag i, hvad kunstnerne beskæftiger sig med i deres værker og – ikke mindst – sætter til skue for publikum.

“Vi har villet lave en gruppeudstilling, der rummer det personlige bag hver kunstners specifikke udtryksform”, forklarer Mie Mørkeberg. “På en eller anden måde inddrages det i værket, om det så er i medievalg, i indholdet eller i begge dele”.

Insisterende værker
For kuratorerne har det været væsentligt at vælge kunstnere, som på hver deres felt virkelig har ´nørdet´ med den personlige sansning og skabt det, som Mørkeberg kalder “insisterende værker”.

Et eksempel på et sådant insisterende værk er ifølge kuratorerne Veronika Geigers videoværk og fotoserie med titlen Outside In/Inside out.

Værkernes gennemgående greb er spejlinger, som fremtræder via velkendte dagligdagsobjekter: himlen i en vandpyt, i en blank ske eller på en vandhane. Det er værker, der kræver tid:

“Ved første øjekast ser man måske kun skeen eller vandhanen, men giver man sig tid, ser man pludselig, at himlen spejles i den”, fortæller Donsø. “Det er ret glædeligt, synes jeg. Det er lidt som de små verdener i verden – ligesom da man var barn, hvor man kunne begejstres over sit spejlbillede i en julekugle”.

Jesper Carlsen arbejder ligeledes bevidst med perceptionen i sine skulpturelle værker, med øjets opfattelse af rum og vinkler. Hans skulpturer er inspireret af efterkrigstidens kunst og propaganda både i form og farvevalg. Også disse værker kræver – deres enkelthed til trods – at man kaster et nøje blik på dem, mener de to kunstnere:

“Jo mere man ser på dem, jo mere begynder de at minde om alle mulige genstande fra vores omgivelser. Det synes jeg er en stor styrke i dem”, påpeger Stephanie Donsø.

Lag på lag
Tim Skinner og Mette Vangsgaard arbejder begge med værker med mange lag og betydninger.

Førstnævnte har i Ever Drifting In Uncertainty optaget et stykke natur med et videokamera, og derefter opløst filmen mere og mere ved at tilføre stadig flere lag, indtil billederne er blevet abstrakte.

“Når man betragter hans video giver lagene, mørket og lyset en fornemmelse af noget flimrende, noget følt, sådan som titlen også påpeger.

Jeg tolker det som om, at han henter det inde i sig selv – af ting han har erfaret”, siger Donsø.

Mette Vangsgaards to store lagdelte collager ”Samling af flaskeskibe” og ”Vores favoritsten” synliggør menneskets behov for at samle på ting eller samles omkring ting.

Men de er også udtryk for en fornem balanceakt mellem alvor og humor, mener kuratorerne.
Og humoren –  ofte en i galgenhumoristisk udgave – springer også i Donsøs egne værker på udstillingen. Hun har en hang til gode historier og myter. Denne ´bagage´ kommer fra barndommen, mener hun.

I collagetegningen Da hun indså hvad hun var ved at blive til kastede hun en pind er en kvindefigur ved at udvikle sig til et slags omvandrende bord med vaser, kopper og fade med småkager. Det har et par hunde har opdaget og sidder og venter på en godbid, mens kvinden gerne vil af med dem. Som nødløsning forsøger hun sig med at kaste en pind. Hvad handler det om?:

“ Jeg har ikke lyst til at være Freud”, siger Stephanie Donsø. “Jeg vil blot vise en skør situation, der jo nok egentlig handler om at stå i en situation, man ikke er helt sikker på, hvordan skal tackles, og så man forsøger sig med et eller andet. Måske handler det om magtesløshed”?

“Jeg ser mig selv som en fortæller,  som danner en historie uden start eller slutning. Man er blot midt inde i handlingen uden facit”.

Hjemmet som vakuum
Mie Mørkebergs har vendt sit kunstneriske blik mod det fænomen, at hjemmet fylder så meget i vores kultur. Det er vigtigt for mange mennesker – og også for kunstneren selv – at have et trygt sted at komme hjem til.

“Mine malerier Vakuum udtrykker netop dette tilflugtssted. Jeg ser dem som en slags huler – steder hvor nogen har gemt sig”, fortæller hun om sine malerier af komprimerede og tillukkede rum, bygget op af alle mulige genstande.

“Jeg er inspireret af den psykiske lidelse, der hedder Hoarder. Mennesker der lider af denne sygdom samler på ubrugelige ting, og deres hjem ender nærmest med at ligne et helt landskab af affald, men de finder tryghed i at leve sådan. Jeg syntes det er spændende, at det, der kan være frastødende for nogen, er en tryghed for andre”.

På denne vis er Kast et blik en udstilling, der viser, at verden afhænger af øjnene, der ser den.