Kald det hvad du vil!

Billedserie

Udstilling

Call it what you like! Collection Rik Reinking

14 jun 2008 28 sep 2008

Nir Alon, Carl Andre, Hermine Antoine, Herbert Baglione, Miroslaw Balka, Banksy, John von Bergen, Rolf Bergmeier, John Bock, Victor Bonato, Boxi, Daniele Buetti, Baldur Burwitz, André Cadere, Lawrence Carroll, Max Cole, DAIM, Mirko Reisser, Amie Dicke, Brad Downey, Jimmie Durham, Henrik Eiben, Johannes Esper, Robert Filliou, Urs Frei, Tom Früchtl, Hamish Fulton, Nan Goldin, Rodney Graham, Gregory Green, Johannes Hartmann, Till F.E. Haupt, Georg Herold, Jim Hodges, Mark Jenkins, Joe Jones, Toshiya Kobayashi, Izumi Kato, John Kessler, Wulf Kirschner, Imi Knoebel, Barbara Kruger, Gary Kuehn, Ange Leccia, Sol Lewitt, Konrad Lueg, Daniel Man, Matthew McCaslin, John McCraken, Jonathan Meese, Bjørn Melhus, Jill Miller, Jonathan Monk, Piotr Nathan, Bruce Nauman, Ernesto Neto, Cady Noland, Obey, Os Gemeos, Otavio Andolfo, Gustavo Andolfo, Tony Oursler, Markus Paetz, Stephan Panhans, Dan Peterman, Pius Portmann, Richard Prince, Stephen Prina, Robert Rauschenberg, Rudolf Reiber, Harald Richter, Klaus Rinke, Dieter Roth, Sam Samore, Michael Schmeichel, Till Schweiker, Santiago Sierra, David Simpson, Rainer Splitt, Stohead, Christoph Hässler, Thorsten Tenberken, Tilt, Rosemarie Trockel, Günter Tuzina, Dimitris Tzamouranis, Meyer Vaisman, Miss Van, Ben Vautier, Ludwig van der Velde, Pablo Wendel, Lawrence Weiner, Vitché, Johannes Wald, Steifan Wewerka, Johannes Wohnseifer, Zevs

Senere på sommeren udgives et katalog, der dokumenterer udstillingen.

Kald det hvad du vil!

Johannes Esper: Nase, olie på bronze, 2008. Foto: Lars Svanholm.

Silkeborg Bad viser et imponerende og overvældende udvalg af den 32-årige tyske samler Rik Reinkings kunst. Det ville have klædt udstillingen med et skarpere snit og en bedre formidling.

Mere end ét besøg værd
Der er mange grunde til at gæste Silkeborg-egnen i sommermånederne. Denne sommer er den væsentligste KunstCentret Silkeborg Bads storslåede udstilling Call it what you like! Collection Rik Reinking. Og der er oplevelser nok til mere end et besøg. Desværre skal man som besøgende ikke regne med at blive guidet rundt i den imponerende samling. Kunsten får lov at tale for sig selv, og det er ikke godt nok!

Udstillingsvue. Foto: Lars Svanholm
Udstillingsvue. Foto: Lars Svanholm

Kan kunsten tale for sig selv?
Silkeborg Bad har tydeligvis været i kløerne på en passioneret samler med en stor og spændende samling, men man havde gjort udstillingen og gæsterne en tjeneste ved at vælge ud. En mindre og mere fokuseret udstilling havde givet plads til formidling af de enkelte værker. Konceptkunsten fylder godt, men koncepterne har det ikke godt uden kontekst. Kunstværkerne er ikke udelukkende tænkt som visuelle tegn og objekter, men det er sådan gæsterne præsenteres for dem.

Anmelderen i gang med detektivarbejdet foran Hermine Anthoines værk. Foto: Lars Svanholm
Anmelderen i gang med detektivarbejdet foran Hermine Anthoines værk. Foto: Lars Svanholm
Rodney Graham: Continuous Transformation of the Form of a Child's Sled into that of Another, 2000. Foto: Lars Svanholm
Rodney Graham: Continuous Transformation of the Form of a Child’s Sled into that of Another, 2000. Foto: Lars Svanholm

Avis men ingen skilte
I samarbejde med Midtjyllands Avis har KunstCentret udgivet en avis med baggrundsartikler, værktitler og informationer om de enkelte kunstnere. Avisen lå som indstik i lokalavisen den 18. juni og kan også fås på udstillingen, hvis man, som jeg, ikke kommer fra lokalområdet. Men der er ingen hjælp at hente i udstillingsrummene – ingen skilte med kunstnernavne og værktitler og ingen ark med uddybende informationer.

Matthew McCaslin: Mobile Home, 1996. Foto: Lars Svanholm
Matthew McCaslin: Mobile Home, 1996. Foto: Lars Svanholm
Rainer Splitt: Zürcher Rot (Farbeguss), 2000/2008. Foto: Lars Svanholm
Rainer Splitt: Zürcher Rot (Farbeguss), 2000/2008. Foto: Lars Svanholm

Klædt på til street art, men hvad med koncepterne
Har man på forhånd læst avisen, er man klædt på til at møde Banksy, BOXI og DAIM’s street art, der fylder godt i salene i stueetagen i det gamle kurbad, og man har allerede mødt Till Haupt, der ‘camperer’ udenfor i parken med sit Real Life L.A.B. Till Haupt er ellers nok selv mand for at forklare om sit projekt til badets gæster og andre forbipasserende.

Till Hauptman fortæller om Real Life-kunst. Foto: Lars Svanholm
Till Hauptman fortæller om Real Life-kunst. Foto: Lars Svanholm
Dan Peterman: Accessories To An Event, 1995-96. Foto: Lars Svanholm
Dan Peterman: Accessories To An Event, 1995-96. Foto: Lars Svanholm

Men man er stadig ‘nøgen’, når det kommer til værker som Dan Petermans pastelfarvede plastik-‘palle’. I avisen præsenteres kunstneren som interesseret i miljøproblematikker. Men har man ikke talt med Rik Reinking eller læst Lars Svanholms reportage på aarhus.nu, ved man ikke, at ‘pallen’ består af den mængde plastik gennemsnitsamerikaneren smider ud på et år. En ikke uvæsentlig detalje, hvis ‘pallen’ skal forstås som andet end form.

Verdenshistorie og lokalhistorie
Endnu værre risikerer man at overse et værk som Jonathan Meeses, der diskret føjer sig ind i den lokalhistoriske samling på 1. sal. Værket består af et par overskrevne fløjlsbukser, en papkasse, et intermistisk trækors og en opslagstavle med fotokopierede billeder og sedler med notater. Først når man efter et stykke detektivarbejde finder frem til titlen, Letzter Lichtstral des Jahrtausends [Årtusindets sidste lysstråle – red.], udfoldes fortællingen fra ungdomsoprør over murens fald mod indgangen til det nye årtusind.

Jonathan Meese: Letzter Lichtstrahl des Jahrtausends, 1999. Foto: Lars Svanholm
Jonathan Meese: Letzter Lichtstrahl des Jahrtausends, 1999. Foto: Lars Svanholm
Jonathan Meese: Letzter Lichtstrahl des Jahrtausends, 1999. Foto: Lars Svanholm
Jonathan Meese: Letzter Lichtstrahl des Jahrtausends, 1999. Foto: Lars Svanholm

En tur til
Der er en overvældende udstilling. Når man har været rundt i stueetagen og på første sal, har man næsten glemt, hvad man startede med. Efter et besøg i parken hos Till Haupt kan man med fordel tage én runde til. Eller vende tilbage en anden dag med fornyede kræfter!

Call it what you like! Collection Rik Reinking er skabt i tæt samarbejde med samleren og flere af de udstillende kunstnere.

Billedserie

Udstilling

Call it what you like! Collection Rik Reinking

14 jun 2008 28 sep 2008

Nir Alon, Carl Andre, Hermine Antoine, Herbert Baglione, Miroslaw Balka, Banksy, John von Bergen, Rolf Bergmeier, John Bock, Victor Bonato, Boxi, Daniele Buetti, Baldur Burwitz, André Cadere, Lawrence Carroll, Max Cole, DAIM, Mirko Reisser, Amie Dicke, Brad Downey, Jimmie Durham, Henrik Eiben, Johannes Esper, Robert Filliou, Urs Frei, Tom Früchtl, Hamish Fulton, Nan Goldin, Rodney Graham, Gregory Green, Johannes Hartmann, Till F.E. Haupt, Georg Herold, Jim Hodges, Mark Jenkins, Joe Jones, Toshiya Kobayashi, Izumi Kato, John Kessler, Wulf Kirschner, Imi Knoebel, Barbara Kruger, Gary Kuehn, Ange Leccia, Sol Lewitt, Konrad Lueg, Daniel Man, Matthew McCaslin, John McCraken, Jonathan Meese, Bjørn Melhus, Jill Miller, Jonathan Monk, Piotr Nathan, Bruce Nauman, Ernesto Neto, Cady Noland, Obey, Os Gemeos, Otavio Andolfo, Gustavo Andolfo, Tony Oursler, Markus Paetz, Stephan Panhans, Dan Peterman, Pius Portmann, Richard Prince, Stephen Prina, Robert Rauschenberg, Rudolf Reiber, Harald Richter, Klaus Rinke, Dieter Roth, Sam Samore, Michael Schmeichel, Till Schweiker, Santiago Sierra, David Simpson, Rainer Splitt, Stohead, Christoph Hässler, Thorsten Tenberken, Tilt, Rosemarie Trockel, Günter Tuzina, Dimitris Tzamouranis, Meyer Vaisman, Miss Van, Ben Vautier, Ludwig van der Velde, Pablo Wendel, Lawrence Weiner, Vitché, Johannes Wald, Steifan Wewerka, Johannes Wohnseifer, Zevs

Senere på sommeren udgives et katalog, der dokumenterer udstillingen.

Del artiklen

'Kald det hvad du vil!'

Facebook