Jonas Hvid Søndergaard tur/retur?

Jonas Hvid Søndergaard er aktuel med udstillingen transit på Randers Kunstmuseum. At være i transit betyder, at man er mellemlandet. At man er på vej fra et sted til et andet via et tredje.

Og der er heller ingen tvivl om, at Søndergaard har bevæget sig væk fra sit tidligere, mere solide udtryk. Det spændende – og lidt nervepirrende – er, at han er så effektivt på vej væk, at det er umuligt at sige i hvilken retning.

Up, up and away
Søndergaard har tidligere langsomt, men sikkert, demonteret vores genkendelige verden. Senere opstod farvetornadoer, der overlegent kastede rundt med ubehjælpelige arkitektoniske elementer.

Nu har disse tornadoer endelig fået helt bugt med verden. Luften er renset, og tilbage er skarptskårne, abstrakte enkeltelementer, som med uformindsket kraft flyver rundt i et vægtløst rum af psykedelisk farvesplat.

Selv i de mere stillestående værker lurer en uhyggelig, undertrykt kraft, der truer enten med en potentiel eksplosion eller en overjordisk magt og kontrol over samme.

Sæt karabinhagen her
På endevæggen i udstillingen skuer Villa INDIA ud over miseren som et fast holdepunkt. En majestætisk matrone med et glimt af samme vanvid, som hendes afkom besidder.

Helt oppe ved loftet er Villa INDIA flankeret af en af Søndergaards karakteristiske billeder af en altan. Som for at sige at dette komplette kaos af farver og former måske ikke er meget anderledes end det, vores egne altaner har udsigt til. Og så alligevel…

Kosmos eller kvanter
Det kan være svært at se, hvilken skala billederne er i – er vi oppe i gigantiske kosmiske stjernetåger eller nede i kvanters 20-dimensionelle superkræfter?

Galakser eller kvanter – under alle omstændigheder rører dybden i billederne ved grænsen for vores sansede verden.

Det diffuse, næsten ukontrollerbare udtryk gør hele oplevelsen en anelse utryg. Hvor befinder vi os? Og ikke mindst: Hvor er vi på vej hen?

En lille smule farligt
Utrygheden lurer ikke mindst på grund af en – muligvis uberettiget – beklemthed over, at Søndergaard kan være på vej et sted hen, hvor menneskets billedlige fatteevne ikke længere rækker.

Eller sagt på en anden måde: Jeg håber, at Søndergaards destination er et spektakulært og tidligere ukendt himmellegeme. At han ikke rives løs og hvirvles ud i det tomme intet, hvor han skal tilbringe evigheden blandt IKEA-kunst og saml-selv-lykønskningskort