Jeg køber med hjertet

Jeg køber med hjertet

Kunstsamler Klaus Juul Jensen i hjemmet i Århus. Foto: Anne Mette Thomsen

Som optakt til Art Herning mødte KUNSTEN.NU kunstsamler Klaus Juul Jensen til en snak om jagten på det gode værk og passionen for at købe kunst.

Allerede inden jeg træder ind af døren til Klaus Juul Jensens hjem i Århus, er jeg sikker på, at jeg er kommet til det rigtige sted. Vinduet ind til stuen afslører et rent ‘wunderkammer’ af kunstværker og henslængt ved siden af dørmåtten ligger en vejrbidt Jørn Rønnau træskulptur.

Indenfor hænger de side om side. Peter Bonde, Kvium, Lemmerz, Erik A. Frandsen, Anders Brinck, Papfar, Benny Dröscher, Sven Dalsgaard, Eske Kath, Nina Saunders, Frederik Raddum og jeg kunne blive ved. Men om lidt er kaffen klar.

Det første værk
Det er svært at få sig sat. Overalt fanges øjet af små og store kunstværker, der hænger hvor der nu lige var plads og i julens anledning er beklædt med kravlenisser – dejligt uhøjtideligt, højtiden til trods.

Kunst og kravlenisser. Foto: Anne Mette Thomsen
Kunst og kravlenisser. Foto: Anne Mette Thomsen

"Min billedkunstunderviser i gymnasiet var en rigtig kedelig type", indleder Klaus, da jeg spørger ham, hvor hans passion for kunst stammer fra. "Men min dansklærer var altid fyr og flamme, når han tog os med til Kunstnernes Påskeudstilling, og det vakte min interesse", fortsætter han.

Det første værk blev købt på Kunstnernes Påskeudstilling i Århus. Det var et maleri af Preben Schmidt, som siden er givet videre til en af Klauses sønner, og jeg fornemmer at køb nummer to, et maleri af Poul Janus Ipsen, er meget tættere på hjertet. Værket blev købt hos Galerie Moderne i Silkeborg i 1964, mens Klaus studerede medicin på Aarhus Universitet, til den nette sum af kr. 900,- svarende til ca ½ af familiens samlede månedsindtægt.

"Jeg fatter stadig ikke, hvordan vi turde kaste os ud i sådant et køb, men galleriejer Willy Omme var en fantastisk gallerist og et fantastisk menneske, der ikke var bange for at give lidt henstand. Det er stadig et billede, jeg er meget glad for, selvom det p.t. er deponeret i kælderen."

Lise Malinovsky, Selvportræt, olie på lærred, 1986/1987. Hesselholdt og Mejlvang, Heart, Le Creuset fad, polyskum, 2007. Foto: Anne Mette Thomsen
Lise Malinovsky, Selvportræt, olie på lærred, 1986/1987. Hesselholdt og Mejlvang, Heart, Le Creuset fad, polyskum, 2007. Foto: Anne Mette Thomsen
Med hjerte og næse
"Jeg køber kun med hjertet!" slår Klaus Juul Jensen skråsikkert fast. "Jeg ser ikke kunsten som en investering – det tror jeg ikke på, man kan – jeg køber det, jeg kan lide".

Jeg er overbevist om, at han mener det, men stikker alligevel lidt til ham: "Betyder det så slet ingenting, om en kunstner du har købt værker af kommer på museum eller stiger i værdi?

"Joo", må han alligevel indrømme. "Det er da dejligt at vide, man havde ret, når andre købere og museer får øjnene op for den kunstner, man selv mente havde talent. Men jeg sælger aldrig mine værker. Det kan jeg ikke, de er en del af min egen historie. Kun lige Kvium, nogle af hans værker vil jeg gerne af med. Meget af det han maler er sgu så grumt – for ikke at sige grimt, og prøver han at være mere mild, bliver det nærmest sødladent, som fx nogle birkestammer på lilla baggrund, men tiderne er ikke til det."

Et hurtigt kig rundt i hjemmet afslører ikke mindre end syv værker af Kvium, så den økonomiske næse blander sig nu nok indimellem, når der købes kunst, men hjertet dominerer, det fornemmer man klart.

Store og små
Kaffen er drukket, og det er tid til omvisning blandt de mange værker. Mange af dem har deres egen lille historie – hvordan de er erhvervet, jagten og dansen om den varme grød eller bare en grundliggende fascination af kunstnerens formsprog.

"I mine unge dage var jeg dybt fascineret af Sven Dalsgaard, jeg synes han var helt fantastisk. Efter min mening er han en af det 20. århundredes største danske kunstnere og har haft en enorm betydning for mange unge danske malere. Det er mig en kilde til stadig undren, at Mikael Wivel i sin bog "Dansk kunst i det 20. århundrede" overhovedet ikke nævner ham."

Maleri af Sven Dalsgaard. Foto: Anne Mette Thomsen
Maleri af Sven Dalsgaard. Foto: Anne Mette Thomsen
Et af Klaus' yndlingsværker malet af Erik A. Frandsen. Foto: Anne Mette Thomsen
Et af Klaus’ yndlingsværker malet af Erik A. Frandsen. Foto: Anne Mette Thomsen

Jeg får på fornemmelsen, at kærligheden er falmet lidt, men det første værk købt af kunstneren hænger stadig på væggen i stuen og stirrer én stift i øjnene.

Ude i entreen støder vi på et sammensurium af klassikere og nyerhvervelser, og hvad jeg tror er Klaus’ favoritværk og -kunstner – et maleri af Erik A. Frandsen i lyse pastel nuancer. "Det giver mig en ubeskrivelig ro at se på det billede – farverne, kompositionen, det er bare et godt billede." fortæller Klaus.

Og på væggene omkring mig finder jeg det hele: ‘Skulle det der nu være kunst?’-værkerne, ‘uhh har du et maleri af ham?’-værkerne, ‘vi var også til Sculpture by the Sea-værkerne’ og ikke mindst ‘det er fandme godt-værkerne’.

Kunst som livsledsager
Snakken går lystigt, og den ene historie tager den anden. Ferniseringsfester hos Galerie Moderne, ture til FIAC (Foire Internationale d’Art Contemporain) i Paris, Art Basel og selvfølgelig Art Copenhagen i Forum og Art Herning.

Eske Kath, akryl på lærred. Foto: Anne Mette Thomsen
Eske Kath, akryl på lærred. Foto: Anne Mette Thomsen
Frederik Raddum, Ladytree, 2009. Claus Carstensen, u.t., akvareller, 1983. Foto: Anne Mette Thomsen
Frederik Raddum, Ladytree, 2009. Claus Carstensen, u.t., akvareller, 1983. Foto: Anne Mette Thomsen

"Det er spændende at få lov til at være del af miljøet, at møde kunstnerne og snakke med dem om deres værker. Jeg bruger kunstmesserne som en inspirationskilde, hvor jeg kan orientere mig om, hvad der foregår på kunstscenen og tale med galleristerne."

Særligt det sidste er vigtigt for kunstsamler Klaus Juul Jensen. "En god gallerist formår at vejlede en om kunsten og kunstnerne, uden at man nogensinde føler sig presset til at købe. Det kan jeg godt lide ved at gå på de danske kunstmesser. Man får et bredt indblik i, hvad der rører sig og møder kunstnere, gallerister og andre samlere", han fortsætter "det er ikke altid, jeg køber noget på selve messen, men de mange gallerier og kunstnere vækker inspiration."

Jagten går ind
"Diskuterer man så opkommende kunstnere og mulige nyerhvervelser med de andre samlere ?" spørger jeg for at finde ud af, hvad der forgår i krogene på de danske messer.

Skulptur af Nina Saunders. Foto: Anne Mette Thomsen
Skulptur af Nina Saunders. Foto: Anne Mette Thomsen

Men her holdes kortene tæt ind til livet. Jagten på det gode kunstværk er også et kapløb med andre kunstsamlere. Et kapløb som Klaus af og til har tabt, og man fornemmer, hvordan de undslupne kunstværker stadig nager ham. Han fortæller:

"Jeg græmmer mig stadig over en oplevelse, jeg havde på Art Herning for et par år siden. Jeg havde erfaret, at Christoffer Egelund havde et værk med af Morten Hebsgård. Et ovalt mahognibord, hvor der i bordpladen var nedfældet en kælk. Det fjernede materiale fra bordpladen var brugt til at bygge en nøjagtig kopi af kælken, som var stillet oven på bordet. Et helt fantastisk værk.

Jeg var kommet lidt sent hjemmefra og nåede først til kunstmessen ca ½ time efter åbningen. Jeg ilede gennem udstillingslokalerne hen mod standen med bordet. Lige før jeg nåede frem, så jeg Mads Øvlisen på vej væk med et tilfreds smil om munden. Han havde sgu købt værket, selvom han af sin kone havde fået at vide, at han ikke måtte købe noget det år. Nå, jeg under nu kunstneren at have solgt til den pågældende. Det er en slags blåstempling, næsten på højde med at have solgt et værk til Saatchi."

Søren Behncke, No Worries, 2006. Søren Behncke, Danish Dynamite, 2008. Niels Bonde, u.t.. James Franklin (USA), Portræt, 2005. Foto: Anne Mette Thomsen
Søren Behncke, No Worries, 2006. Søren Behncke, Danish Dynamite, 2008. Niels Bonde, u.t.. James Franklin (USA), Portræt, 2005. Foto: Anne Mette Thomsen

Så når dette års Art Herning løber af stablen i slutningen af januar, finder man helt sikkert Klaus Juul Jensen blandt de mange besøgende. Sidste år blev det til indkøbet af et Anne Torpe maleri, men hvad han har i kikkerten for i år, får jeg ikke at vide.

Del artiklen

'Jeg køber med hjertet'

Facebook