Jagttegn til at røre

Billedserie

Udstilling

Concerning Hunting

28 jun 2008 26 okt 2008

Mark Dion

Kunsthal Aarhus
Se kort og tider

I forbindelse med udstillingen udgiver tyske Hatje Cantz Verlag et katalog på 160 sider med tekster på tysk og engelsk skrevet af kuratorerne Dieter Buchhart og Verena Gamper, kurator Angela Vettese og professor, dr.phil. Jacob Wamberg.

Jagttegn til at røre

Mark Dion: Hunting Blind - The Glutton, 2008. Pressefoto.

Århus Kunstbygnings aktuelle udstilling Concerning Hunting er humoristisk, indbydende og sanselig. Men budskabet går ikke helt klart igennem.

Mark Dion: Hunting Blind - The Glutton, 2008, Foto: Sidsel Hartlev
Mark Dion: Hunting Blind – The Glutton, 2008, Foto: Sidsel Hartlev
Endelig må man røre
Mark Dions værker, der i øjeblikket kan opleves i Århus Kunstbygning, bør ses mere for deres oplevelsesmæssige kvaliteter end for deres refleksive bud på forholdet mellem jæger og natur. Men det er også ok. Værkerne appellerer til sanserne og indbyder beskueren til at gå på opdagelse i kunstnerens konstruerede jagtunivers. Som beskuer med barnlig sjæl er det en fornøjelse endelig at få lov at se kunst med fingrene – at få ‘jagttegn’ til at røre, så at sige.

Tvetydigt budskab

Fingre eller ej – det kan være svært at få øje på budskabet, nemlig refleksionen over jægerens kontroversielle rolle som både dyreven og -dræber. Snarere er der tale om en næsten kulturhistorisk og museal iscenesættelse af jægeren som type. Dette er interessant nok, men som kunst betragtet, havde det været mere interessant, om Dion havde spillet mere på konstruktionen af et særligt kunstnerisk blik på jægerfænomenet.

Mark Dion: Hunting Blind - The Ruin, 2008, Foto: Sidsel Hartlev
Mark Dion: Hunting Blind – The Ruin, 2008, Foto: Sidsel Hartlev
Mark Dion: Men and Game, 2008, Foto: Lars Svanholm
Mark Dion: Men and Game, 2008, Foto: Lars Svanholm

Stolte jægere og plysbjørn
Et enkelt sted kommer dette kunstneriske blik dog til syne, nemlig i et af jagtfotografierne i værket Men and Game. Værket består af en fyldig samling billeder af stolte jægere og deres nedlagte bytte, en del af dem indsamlet i Danmark. Et enkelt lidt større fotografi hænger for sig selv, og allerede ved første øjekast er der noget uldent ved dette ensomme billede. Den nedlagte bjørn ligger alt for pænt som om den sover, pelsen ligner plys og der er også noget lidt skævt ved de portrætterede ’jægere’.

Mark Dion: del af Men and Game, 2008, foto: Sidsel Hartlev
Mark Dion: del af Men and Game, 2008, foto: Sidsel Hartlev
Selviscenesættelse med humor
Da jeg forhører mig hos Kunstbygningens personale viser det sig da også, at netop denne del af Men and Game er et iscenesat fotografi. Bjørnen er kunstig ligesom jægerne, der nemlig er kunstneren selv og hans kone. Her leger Dion med mediet og skubber på humoristisk vis til beskuerens forventning om jagtmotivets autenticitet.

Røgede pølser og klatretur

Udstillingen består ud over de omtalte fotografier, hovedsagelig af fem store installationer i form af jagtskjul, hvis indretning repræsenterer forskellige jægertyper. Det gælder blandt andet gourmetjægeren med røgede pølser og veldækket bord, den intellektuelle med jagtbiblioteket i orden og den skødesløse med ølflasker flydende og frække damer på væggen. For at opleve sidstnævnte, må man i øvrigt klatre op af en cirka seks meter lang stige, hvilket kan være noget af en udfordring, hvis man som undertegnede lider af højdeskræk.

Mark Dion: Hunting Blind - The Slob, 2008, Foto: Lars Svanholm
Mark Dion: Hunting Blind – The Slob, 2008, Foto: Lars Svanholm
Mark Dion: Hunting Blind - The Librarian, 2008, Foto Lars Svanholm
Mark Dion: Hunting Blind – The Librarian, 2008, Foto Lars Svanholm

Mark Dion (f. 1961, USA) er uddannet fra School of Visual Arts i New York i 1984 og arbejder med både tegning, fotografi og installation. Han har deltaget i adskillige udstillinger i både Europa og USA.

Concerning Hunting er støttet af Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalg.

Billedserie

Udstilling

Concerning Hunting

28 jun 2008 26 okt 2008

Mark Dion

Kunsthal Aarhus
Se kort og tider

I forbindelse med udstillingen udgiver tyske Hatje Cantz Verlag et katalog på 160 sider med tekster på tysk og engelsk skrevet af kuratorerne Dieter Buchhart og Verena Gamper, kurator Angela Vettese og professor, dr.phil. Jacob Wamberg.

Del artiklen

'Jagttegn til at røre'

Facebook