International succes i Århus Kunstbygning

Modifikationer

Kunsthal Aarhus
Se kort og tider

International succes i Århus Kunstbygning

Kuratorassistent Kristian Handberg i et tætpakket kontor. Pressefoto.

600 udstillingsansøgninger fra hele verden har oversvømmet kunsthallen.

Post i kassevis
Billedkunstnere og kuratorer blev inviteret til at byde ind med eksisterende eller nye projekter til 2010 under overskriften Modifikationer. Der har været travlt ved posttid på det århusianske udstillingssted op til ansøgningsfristen i juni.

”De har nærmest måttet sende en ekstra postbil til os og alle ekspreskurerfirmaerne har været daglige gæster”, udtaler kuratorassistent Kristian Handberg fra et kontor tæt pakket med kassevis af ansøgninger.

Søgning fra ind- og udland
Forventningen var ca. 50 ansøgninger. Men Århus Kunstbygnings Open Call for Proposals til 2010-sæsonens tema, Modifikationer, resulterede i 600 udstillingsforslag fra kunstnere og kuratorer i ind- og udland.

Der er heriblandt ansøgninger fra Argentina, Ukraine, Sydafrika og Indien, foruden adskillige fra kunstens internationale samlingssteder som New York, London og Berlin. Den danske kunstscene er også bredt repræsenteret med forslag i alle medier og udstillingstyper.

Det endelige udstillingsprogram for 2010 vil foreligge i august 2009, når de mange ansøgninger er gennemgået og kunstnerne kontaktet.

Modifikationer

Kunsthal Aarhus
Se kort og tider

Del artiklen

'International succes i Århus Kunstbygning'

Facebook