Ideologi på seks ben

N55 laver konceptkunst, der til en afveksling skal bruges, ændre vores liv, ændre verden. Og der er faktisk ingen grænser for, hvad de kaster sig ud i. De er nemlig, som de selv forklarer, ekstreme generalister. Det vil sige, at der i udgangspunktet ikke er noget, der ikke kan lade sig gøre at føre ud i livet.

Det har ført gruppen, der i dag tæller billedkunstner Ion Sørvin, industri designer Øivind Alexander Slaatto og amerikanske Sam Kronick, gennem diverse projekter, der inkluderer beboelsesmoduller til lands, vands (også under), et værk, der dækker det meste af kloden og sidst i rækken WALKING HOUSE, der ligesom gruppens andre projekter leger med vores ide om beboelse, mobilitet, samfundsstrukturer, bæredygtighed og påvirkning af klimaet.Der er, som titlen antyder, tale om en prototype på et vandrende, bæredygtigt og selvforsynende hus til beboelse. På seks ben, altså.

KUNSTEN.NU mødte hovedmanden bag N55, Ion Sørvin, under en testvandring udenfor Statens Værksteder for Kunst og Håndværk, hvor projektet er blevet realiseret fra april til oktober i år.

Konkret idealisme
Det er måske en selvmodsigelse, men det kunne være en betegnelse for N55’s kunstpraksis, der ikke bare kommenterer, antyder, henviser, men opstiller helt konkrete og konstruktive bud på alternativer, der går ind og bearbejder vores samfund, som det ser ud.

"Det her handler i sidste ende primært om at rejse en diskussion, hvor folk bliver konfronteret med en positiv vision, et anderledes udtryk, en anden måde at eksistere på, så man tænker over, hvordan man selv kunne tænke sig at bo. Det er selvfølgelig en bizar ting med et vandrende hus, men for mig er det en reel ting. Det ville i mine øjne være smukt, hvis en af de måder, man kunne bevæge sig på, var i kraft af solen," forklarer Ion Sørvin. Og huset har allerede fået hele udlandet op af stolene efter præsentationen i Cambridge for tre uger siden. Nu er det Danmarks tur.

Vandrende politik
WALKING HOUSE går 30 meter i timen i konstant fremdrift uden at man kan mærke bevægelserne. Og føler du dig ensom i din nomadiske tilværelse, kan det vandrende hus udbygges og blive til et vandrende kollektiv eller ligefrem en vandrende landsby, om man vil. Og politik er en væsentlig del af huset.

"Det drejer sig om, hvorvidt man indretter sig under den produktive orden i samfundet, hvor systemet er båret af, at man typisk er et par, der skal bruge to tredjedele af sin indtægt på at betale for et sted at bo. På den måde kan systemet suge al energi ud af menneskets bevægelsesfrihed. Derfor er det interessant at skabe en anden måde at bo på, som er uafhængig af hele det system. Det her er et bidrag til den diversitet," forklarer Ion Sørvin.

Frihedsberøvelsens ideologi
Den konvention, der har forårsaget denne frihedsberøvelse er formuleret af den britiske filosof John Locke i bogen Two Treatises of Government i 1690. I dag er den ikke længere en ideologisk forestilling om samfundets indretning, men betragtes som en gud-given ret, der ifølge N55 er stærkt ødelæggende, og som konstant udnyttes af magthavere. WALKING HOUSE er et forsøg på at udfordre den ide og komme konstruktivt ud på den anden side.

Om at tage ansvar
Ifølge Ion Sørvin lever de allerfleste mennesker deres tilværelse på en temmelig infantil måde, hvor de aldrig behøver at tage ansvar for deres eget liv. For ham som mennekse og kunstner handler det om at tage ansvaret på sig for, hvordan man gerne vil leve. Og for ham i en grad, der gør, at han gerne tilsidesætter 90 procent af de regler, der ligger i samfundet.

"Det handler om autonomi, og om at tage det ansvar på sig som menneske, hvor man kommer med et konstruktivt bud på, hvordan det ellers kunne være. Mennesker bør i det hele taget arbejde sammen for at skabe en rimelig eksistens for hinanden i stedet for at konkurrere."

Om kunstnerisk frihed
Der er dog nogen, der har det godt i samfundets system, og de skal også være der, for ellers ville samfundet ikke eksistere og det, N55 laver, ej heller give mening.

"Som kunstner kan du jo vælge at indgå i gallerisystemet, producere, sælge og leve en normal tilværelse. Det er et valg. Jeg er kunstner, fordi det er et sted, hvor jeg kan få lov at eksistere. Jeg bruger kunsten som en social platform. Billedkunsten er det sted, hvor jeg stadig kan tænke forholdsvis frit," forklarer Ion Sørvin, der i disse dage gør klar til den kommende præsentation af huset i Danmark.