Ib Spang Olsen mindes med udstilling

Ib Spang Olsen mindes med udstilling

Udsnit af tegning: Ib Spang Olsen. Pressefoto.

Billedserie

Udstilling

Ib Spang Olsen - mindeudstilling

18 mar 2012 15 apr 2012

Ib Spang Olsen

Galleri Salling
Se kort og tider

Ib Spang Olsen døde den 15. januar 2012 efter kort tids sygdom. Nu kan den folkekære kunstner opleves på mindeudstilling på Galleri Salling.

Udstillingen på Galleri Salling rummer en rækkeaf Ib Spang Olsens tegninger fra barndommen på Østerbro – skildringer af livet i 20’ernes København set i børnehøjde.

LÆS INTERVIEW FRA 2010 MED IB SPANG OLSEN

Mange kan også se eller gense illustrationerne fra Martin A. HansensLykkelige Christoffer og Ebbe Kløvedal Reichs historiske bøger. Et særligt kapitel i udstillingen er helliget kunstnerens samarbejde meddigteren Halfdan Rasmussen, og der er også mulighed for at stifte bekendtskab med Ib Spang Olsens mindre kendte erotiske kvindeportrætter. 

Plakater, tryk og tegningerfra hans egen bogproduktion – Det lille lokomotiv, Blæsten og flere andre klassikere erogså med på udstillingen.

SE BILLEDER FRA MINDEUDSTILLINGEN HER

Ib Spang Olsen (11. juni 1921 - 15. januar 2012) tog lærereksamen i 1943 og studerede derefter på Kunstakademiet i København 1945-49 og på Den Grafiske Skole 1947-49.

Ib Spang Olsen har bl.a. udgivet 25 børnebøger med egne illustrationer, og hans tegninger i Halfdan Rasmussens ABC er optaget i den danske kulturkanon. I 1972 blev han tildelt den internationale H.C. Andersen-medalje for sine tegninger, og han har modtaget Kulturministeriets børnebogspris. I 2008 blev Ib Spang Olsen tildelt Gyldendals Børnebogspris.

Udstillingen blev åbnet af filmmanden Steen Herdel, som var en god ven af Ib Spang Olsen og har lavet flere film om og med ham. Steen Herdel bestyrer i dag det lille Galleri Ib Spang Olsen.

Galleri Ib Spang Olsen ligger i en af de små pavilloner, der omkranser Kongens Have i København. Læs mere om galleriet her

Billedserie

Udstilling

Ib Spang Olsen - mindeudstilling

18 mar 2012 15 apr 2012

Ib Spang Olsen

Galleri Salling
Se kort og tider

Del artiklen

'Ib Spang Olsen mindes med udstilling'

Facebook