Hvordan kommer man ind på kunstakademiet?

Hvordan kommer man ind på kunstakademiet?

Rektor Jesper Rasmussen byder til september 12 nye studerende velkommen til Det Jyske Kunstakademi. Foto: Ditte Ernst Bengtsen

Rektor på Det Jyske Kunstakademi, Jesper Rasmussen, løfter sløret for, hvad akademiet ser efter, når det optager nye studerende. Desuden taler KUNSTEN.NU med Emilia og Stefan, der slap gennem akademiets nåleøje i år.

12 optaget ud af 130
Akademiets optagelsesudvalg består af rektor Jesper Rasmussen, alle skolens undervisere og en studerende. 130 håbefulde ansøgere søgte ind i år. 20 blev inviteret til en samtale, og 12 blev optaget.

Men hvad går udvalget egentligt på jagt efter, når de skal tage stilling til de mange indsendte værker?

Svinger det, eller er det dødt?
“Man går på jagt efter det mærkelige, der kaldes talent. Nogle værker har en særlig energi, en form for musikalitet. Man ser efter, om det svinger, eller om det er dødt.”

Jesper Rasmussen forklarer, at selvom det er abstrakte størrelser, der er i spil, når udvalget skal indkredse de gode værker fra de mindre interessante, så skabes der ofte ganske hurtigt en enighed blandt udvalget, når de betragter et værk.

“Vi går efter de ansøgere, der grundlæggende har fornemmelse for formgivning og materialer. Og hvor man kan få øje på en nysgerrighed og villighed til at diskutere,” siger han og understreger, at et værk er mindre interessant, hvis det signalerer en for fastfrossen mening. Det Jyske Kunstakademi vægter højt, at de studerende har interesse i at bruge kunsten til at gå i dialog med samfundet omkring sig.

Potentiale der kan udfoldes
Jesper Rasmussen fortæller, at udvalget kigger efter, om der ligger et potentiale i værkerne og venter på at blive yderligere udfoldet.

“Nogle ansøgere er utroligt dygtige håndværksmæssigt, men man kan fornemme, at de kunne blive ved og ved med at lave det samme,” siger han.

Og selvom der ikke er en opskrift på at komme ind på akademiet, så kredser Jesper Rasmussen flere gange i løbet af interviewet omkring, at akademiet er på udkig efter ansøgere, der har et selvstændigt ‘drive’ og en sund portion rebelskhed. Har de det, så kan de blive optaget uanset om de er stærkest på det praktiske eller mere teoretiske plan.

”Vi er ikke interesseret i et homogent hold. De må gerne være ekstremer på forskellige måder,” siger han.

Flere veje fører til akademiet
Det ville være en guldåre, hvis man kunne omskrive disse lidt abstrakte kvaliteter, som Jesper Rasmussen fremhæver, til en konkret formular, der kunne måles og vejes og puttes på flaske til nytte og gavn for kommende ansøgere.

Men de lidt flyvske begreber som passion, rebelskhed og engagement bliver anderledes håndgribelige, når man taler med 21-årige Stefan Bakmand fra Odense og Emilia Nielsen Rosenkrantz på 23 fra Jelling, som begge er sluppet gennem akademiets nåleøje i år.

Selvom Emilia og Stefan arbejder indenfor hver sin genre, så besidder deres værker og personlighed de kvaliteter, som optagelsesudvalget var på udgik efter. Foto: Ditte Ernst Bengtsen
Selvom Emilia og Stefan arbejder indenfor hver sin genre, så besidder deres værker og personlighed de kvaliteter, som optagelsesudvalget var på udgik efter. Foto: Ditte Ernst Bengtsen

De har på hver deres måde forberedt sig på at søge ind på akademiet. Stefan var i praktik ved Kunsthallen Brandts i Odense og fik her et vigtigt netværk, der vidste noget om akademiet, og han fik mulighed for at låne stedets store værksted.” For mig var opholdet på Brandts lige så forberedende som at gå på en skole.”

Efter et års basisforløb på VERA – Skole for kunst og design fulgte Emilia skolens målrettede akademiforberedende kursus. Hun har tidligere haft etnologi på Københavns Universitet, men fandt ud af, at hun hellere ville undersøge omverdenen med sin kunst i stedet for akademiske opgaver.

Hæklede på seksuelt internetforum
Stefan og Emilia fortæller, at det var en lang proces at udvælge de værker, som de ville søge ind med. Særligt fordi ingen af dem vidste, hvad akademiet ville kigge efter. Skulle man sende mange forskellige værker ind? Eller hellere vise en bredere pallet?
Det er et ofte stillet spørgsmål, fortæller Jesper Rasmussen og tilføjer: “Vi plejer at sige til dem, at de skal sende det ind, der repræsenterer dem bedst.”

Emilia ville lave et værk, der skulle provokere og få dem til at kigge en ekstra gang. Hun bestemte sig for at udfordre sine egne fordomme og begyndte at filme sin chat på et internetforum kaldet chatroulette.com. En del af dem, som hun skrev med på nettet, eksponerede deres kønsorganer via et webcam.

”Nogle spurgte, om jeg ikke smed trøjen. Men jeg valgte at være intim på andre måder. For eksempel hæklede jeg og bagte boller i nattøj”, siger Emilia.

Emilia hækler og chatter med fyren fra Texas. Billedet er fra Emilias film Chatrouletten
Emilia hækler og chatter med fyren fra Texas. Billedet er fra Emilias film Chatrouletten

Vidt forskellige samtaler

Stefan Bakmand 2010, It was easier to explain what they looked like. Foto: Ditte Ernst Bengtsen
Stefan Bakmand 2010, It was easier to explain what they looked like. Foto: Ditte Ernst Bengtsen
Stefan sendte fem tegninger ind, og de var tegnet på pap. ”Det er den samme tegning på fem måder. En slags metafortælling,” forklarer han. Går man på opdagelse i hans værker, bliver øjet ved med at støde på nye motiver og fortællinger.

Da han blev inviteret til samtale med udvalget, spurgte de, hvad hans værker handlede om.

“Jeg forklarede, at mine værker er meget musiske og støjende. Når man først ser på dem, kan det se rodet ud, men man får en belønning ved at kigge på dem i lang tid; så systematiseres støjen”, fortæller han.

Stefan Bakmand 2010, No gravity around trees. Foto: Ditte Ernst Bengtsen
Stefan Bakmand 2010, No gravity around trees. Foto: Ditte Ernst Bengtsen

Emilia beskriver sin samtale som “utroligt syret”. Da hun begyndte at præsentere sin film, begyndte Brett Bloom (kunstner og underviser på akademiet. red.) at grine og fortsatte sådan i et kvarter, men stemningen var hele tiden god.

For både Stefan og Emilia var det en vigtig del af samtaleforberedelsen, at øve sig i at sætte ord på meningen bag deres værker. Men samtidig pointerer de, at man må gå til samtalen med et åbent sind, da man ikke ved, hvad udvalget vil spørge ind til.

Man skal udvikle sig
Og fremtiden? Kan de overhovedet ønske sig mere, nu da de har papir på, at de er fremtidige kunstnere? Midt i begejstringen over at være blevet optaget, lægger de ikke skjul på, at det også bliver hårdt arbejde.

”Man kan ikke bare læne sig tilbage og sige, at nu vil man være kunstner, siger Emilia. Man skal blive ved at lære og udvikle sig og ikke gå i stå, runder hun af.

KUNSTEN.NU ser frem til at følge Stefan og Emilia i løbet af deres uddannelse og i deres videre karriere.

Det Jyske Kunstakdemi, også kendt som DJK, har eksisteret siden 1959 og har holdt til i Mejlgade siden 1964.

I 1999 nedlagde DJK traditionen med, at den studerende skulle vælge sig ind på en af afdelingerne - maleri, skulptur eller grafik. I dag tilbydes alle skolens elever den samme undervisning.
Studieforløbet er inddelt i en 3-årig normaluddannelse og en 2-årig specialuddannelse.

Del artiklen

'Hvordan kommer man ind på kunstakademiet?'

Facebook