Hvor mørkt kan det blive?

Hvor mørkt kan det blive?

Thomas Kluge: Skjul, 1996. (beskåret)

Vis billedserie

Nuancer af sort

22 maj 2010 29 aug 2010

Martin Bigum, Preben Fjederholt, Thomas Kluge, Michael Kvium, Peter Martensen, Ulrik Møller, Balder Olrik, Odd Nerdrum

Ordrupgaard
Se kort og tider

Udstillingen vises også 18. september – 28. November på Vejle Kunstmuseum.

Passionen for det mørke og bizarre bliver dyrket på Ordrupgaard med udstillingen Nuancer af sort, hvor kunstteoretiker Merete Sanderhoff, har samlet en række enere inden for malerkunsten. Men der er grænser for mørkets dyb.

Jeg forventede en meget spektakulær udstilling, da jeg vandrede op til Ordrupgaard. Her har man nemlig samlet en gruppe af dansk (og norsk) samtidskunsts uglesete solister, der normalt bevæger sig udenfor etablissementet. Men resultatet er en blandet fornøjelse.

De kunstnere, der møder mig i museets nye tilbygning, dyrker alle maleriet, som det klassiske kunstneriske medie. Det er Michael Kvium, Martin Bigum, Thomas Kluge, Preben Fjederholt, Balder Olrik, Ulrik Møller, Peter Martensen og norske Odd Nerdrum.

Martin Bigum, Den ulykkelige mand, 1994
Martin Bigum, Den ulykkelige mand, 1994
Sorte billeder
Baggrunden for udstillingen er Merete Sanderhoffs bog fra 2007, Sorte billeder – Kunst og Kanon, der ufortrødent tog vores kunstsystem under behandling og blotlagde forholdene i kunstverdenens interne kanonpraksis.

LÆS KUNSTEN.NUS ANMELDELSE AF BOGEN. KLIK HER.

Og konklusionen: De få, der skilte sig ud fra den ’almindelige’ kunstnerpraksis fik betegnelsen ‘passionister’ – en række kunstnere, der arbejder med klassiske, nærmest almodische, kunstneriske værktøjer omkring klassiske temaer. Et arbejdsområde på tværs af kunstnerisk mode og tendens.

Men en ener er blevet til flere, undtagelsen er blevet normen, og det keder mig. Ikke alle er lige morbide og de værker, der ikke er så iøjefaldende, falder hurtigt ud af min synskreds.

Maleriets kult
Men udstillingen holder på mørket, når man dykker ned i de almengyldige temaer; tiden, døden og historien. Kunstnerne behandler og tolker mennesket, liv, død, kærlighed og andre fundamentale følelser i vores liv på stærk vis.

Det er, som med mediet, en meget klassisk tilgang til vores tilværelse, som man de sidste mange år har taget afstand fra. Man arbejder nu generelt med selve ’kunsten’ og ’kunstneren’ som begreber og har udfordret samfundet som system. Tendensen på den nuværende kunstscene hælder mod avantgarden og dens ironiske distance til kunstverdenen.

Men for udstillingens kunstnere er maleriet og dets historie kult og de dyrker den indædt.

Mørkepunkter
De absolutte lyspunkter, eller snarere mørkepunkter, i udstillingen er værkerne af Odd Nerdrum, Peter Martensen og Thomas Kluge.

Odd Nedrum, Jernloven, 1983
Odd Nedrum, Jernloven, 1983
Odd Nedrum, Sovende kurer, 1986
Odd Nedrum, Sovende kurer, 1986

Odd Nerdrum bruger menneskeskikkelser, nærmest i anonymiseret urform, der er optaget af deres egne følelser og mystiske ritualer. Der er tale om bizarre og ladede værker, der emmer af mørke, sorg og ikke mindst inderlighed. Landskaberne, hvor de mærkelige figurer befinder sig, er golde og mørke. I det hele taget fornemmes den mørke side af mennesket i disse billeder.

Anonymitetens mørke
Martensen arbejder også med anonyme mennesker, der alle er iført hvide skjorter. Ser man nærmere på maleriet Aktstudie, opdager man, at det er et foto fra Nürnberg-processerne (det retslige efterspil efter 2. Verdenskrig, red.), der ligger til grund for værket.

Peter Martensen, Stedet, 2001
Peter Martensen, Stedet, 2001
Peter Martensen, Aktstudie, 1996
Peter Martensen, Aktstudie, 1996

De hvide skjorter og løse penselføring hentyder til en forståelse af mennesker som samlet, intetsigende masse. Denne masse har gjort noget helt forfærdeligt og de dystre toner fæstnes i blålige, kolde og uhyggelige nuancer.

Fantasiens mørke
Kluge leverer med sædvanlig nøjagtig hånd en fremstilling af menneskefigurer på en helt sort baggrund. De lyser ud af lærrederne og man fornemmer døden i blandt andre værket Skjul, hvor en hånd er faldet udenfor et lagen, der efter alt at dømme dækker et menneske.

Men vi ved ellers ikke, hvad der sker. Det kan være et lig, der er midlertidigt dækket eller blot en gemmeleg og derved udfordres vores drabelige fantasi til at tænke det værste.

Michael Kvium, Domestic Scene III, 1995
Michael Kvium, Domestic Scene III, 1995
De tre kultmedlemmer nuancerer, meget smukt, det sorte i os selv og minder os om vores forgængelighed og forfald.

Et sjældent møde
Uvisheden og det makabre er omdrejningspunkterne i udstillingen og jeg fascineres af et billedunivers, man ikke møder hver dag.

Som samling af outsiderne i kunsten fungerer udstillingen mindre godt, men fokuserer man på de enkelte kunstnere og ikke lader dem drukne i mængden af mørke billeder, har den stor værdi.

Det er første gang alle disse kunstnere er samlet og derfor er udstillingen stadig et besøg værd.

Så drag blot ind i det mørke univers, for det mærkes logisk nok først, når det sanses.

LÆS KURATOREN MERETE SANDERHOFFS DEBATINDLÆG. KLIK HER.

Vis billedserie

Nuancer af sort

22 maj 2010 29 aug 2010

Martin Bigum, Preben Fjederholt, Thomas Kluge, Michael Kvium, Peter Martensen, Ulrik Møller, Balder Olrik, Odd Nerdrum

Ordrupgaard
Se kort og tider

Udstillingen vises også 18. september – 28. November på Vejle Kunstmuseum.

Kommentarer

Del artiklen

'Hvor mørkt kan det blive?'

Facebook