Hvor kommer vi fra?

How well do you know your family history?
Uden Formand Maos magtovertagelse var Kurt Tong aldrig blevet født – og du havde aldrig haft mulighed for at se hans udstilling. Så simpelt kan en af de mange ligninger stilles op, som affødes af den familiehistorie, Tong fremviser på Galleri Image.

Med sammenfletning af personlige og globale begivenheder vises, hvordan storpolitiske forandringer har en slags butterfly effect helt ned på det personlige plan for mennesker over hele verden og forandrer levevilkår, familiehistorier og identitet.

Udstillingen er desuden en ramme om et konkret møde mellem Vest og Øst med brug af både kunst, kinesiske møbler, publikumsdeltagelse og personlige fotos og papirer. Når man træder ind i galleriet mødes publikum derfor af et kinesisk bord, hvorpå der er placeret en rød vase, et kar, en stak postkort og en infofolder.

Her stilles det personlige spørgsmål: “How well do you know your family history?”

En personlig og global historie
Udstillingens hovedattraktion – en slægtstavle i form af en collagevæg med billeder, breve og personlige dokumenter –  leder på en helt anden måde publikum ind i familiehistorien og livet i Hong Kong via et intimt og autentisk materiale.

Historiens gang fremvises i to indbyrdes forbundne virkeligheder, som også en fremmed kan forholde sig til, og man får indblik i de nogle af de begivenheder, der gennem tiden har gjort Tongs familie til gæster i deres eget hjemland.

Indledningsvist drages nysgerrigheden af de mange små historier og familiære anekdoter.
Her kan man på tværs af tid og kultur måske genkende den forfængelighed, Tongs bedstefar udviser, når han medtager sin grimme ven på et foto til et ægteskabsbureau for selv at se bedre ud, eller man kan forsøge at sætte sig ind i de følelser, den 13-årige Tong må have haft på vej til lufthavnen for at starte på kostskole i udlandet.

Centralt er imidlertid anbragt et foto af et beskyttelsesrum fra Macao – en kinesisk ø som på samme måde som Hong Kong har en særlig selvstændig status i forhold til Kina.

På samme måde ses også andre for slægtstavler fremmede ting som containere på havnen og Den lille røde. Herved refereres til den politiske virkelighed, der eksempelvis fik Tongs bedstefar til at flytte fra Maos Kina og til Hong Kong, hvor han mødte sin kone, og som senere igen var grund til at Tong selv immigrerede.

Opdagelsen af disse fremmede elementer i slægtstavlen viser både, hvordan storpolitiske forandringer indvæves i det enkelte menneskes liv  – og hvordan hvert menneskes blotte eksistens og livsforløb basalt set er funderet på en række af tilfældige, ydre omstændigheder.

På denne måde peges på fælles menneskelige vilkår på tværs af Øst og Vest, og beskueren ledes til at tænke over de faktorer, der har formet hans egen familie og virkelighed, ligesom man funderer over, hvad “hjemme” mon egentlig er i en globaliseret virkelighed.

Turist i salonen
Udstillingens sidste del udfordrer og inddrager publikum aktivt. Her har Tong indrettet en kinesisk tesalon med møbler, brætspil, en skærmvæg, lamper og et kinesisk tryk på 

Images materiale fortæller, at tesalonen i Kina oprindeligt er et sted for refleksion, hvor idéer kunne deles på tværs af kulturelle, politiske og sociale skel – og den inviterer derfor yderligere publikum til at tænke over deres fortid.

På trods af de mange møbler og den duftende te er det dog svært at leve sig helt ind i situationen, og det kan føles lidt besværligt at forsøge at samle en helhed af de mange kunstneriske og rekvisitagtige ‘kinesiske’ elementer fordelt i udstillingen. På denne måde spejler installeringen fint den fremmedgørelse og forvirring over den nye kultur, som Tong og hans familie må have følt, når de var blevet flyttet og omplantet i nye kulturer i Hong Kong, London og andre steder.

Publikums egen historie
Bagest i udstillingen kan publikum kopiere Tongs metode og skrive en bid af deres egen familiehistorie på væggen.

Her berettes om modige kaptajner under 2. Verdenskrig og cyklende 94-årige, eller man fornemmer en slags slægtskab med Tongs familie via bedstefædre fra Hong Kong Mafiaen – eller bare Thailand. En enkelt konstaterer dog tørt:

“Min ene oldefar var svensker, min anden var fra Bornholm. Min morfar var tømrer på Gisselfeldt slot. Det er alt, hvad jeg ved.”

Her er basis for – med inspiration fra Kurt Tongs familiehistorie – at gå hjem og grave videre selv.