Hvor er Gud?

Hvor er Gud?

Eva Koch: I Am the River i Nikolaj Kunsthal. (Pressefoto)

Billedserie

Udstilling

Tracey Rose: Waiting for God + Eva Koch: I Am the River

1 dec 2012 27 jan 2013

Eva Koch, Tracey Rose

Nikolaj Kunsthal
Se kort og tider

To udstillinger på Nikolaj Kunsthal tager det religiøse op til behandling – men peger hver for sig i meget forskellige retninger. Danske Eva Koch forvandler kunsthallens kirkearkitektur til et alter for en ophøjet nordisk naturerfaring. Sydafrikanske Tracey Rose udspiller derimod et heftigt opgør med den kristne religion og kultur.

Øverst i Nikolaj Kunsthal sidder sydafrikanske Tracey Rose og venter på gud.

Godt nok i et videoværk, men alligevel tålmodigt, for videoen er optaget over det meste af et døgn på Oliebjerget uden for Jerusalem.

Tracey Rose: Waiting for God (Mount of Olives). (Pressefoto)
Tracey Rose: Waiting for God (Mount of Olives). (Pressefoto)
For publikum er de mange timer kortet ned til to, men værket, Waiting for God, fremtræder til trods herfor næsten som et still-billede og er det mest meditative af Roses kritiske bokse-slag mod religionen.

Gud bliver lynchet
For naturligvis toner Gud ikke frem med et svar på al den konflikt og ødelæggelse, som udøves i religionens navn. Skulle han vove det, er det heller ikke sikkert, at han ville slippe godt fra det.

Et andet af Roses videoværker viser, hvordan Gud materialiserer sig foran det, der ligner en gruppe karneval-figurer, og ender med at blive lynchet efter den metode, som blev brugt imod politi-stikkere under Apartheid: man satte et bildæk omkring stikkeren og satte ild til dækket.

Den ’farvede’ ’kvindes’ opgør
Det er religionens kulturelle indflydelse, som står for skud hos Tracey Rose. Hendes eget udgangspunkt som sydafrikansk kvinde i race-kategorien ’farvet’ danner baggrund for hendes brug af personlige erfaringer og sin egen krop som gennemgående performativt indslag.

Tracey Rose: Lucis's Fur, The Messenger. (Pressefoto)
Tracey Rose: Lucis’s Fur, The Messenger. (Pressefoto)
Fordomme om race, køn, seksualitet, uskyld, m.v. bliver kværnet igennem og vendt på hovedet i hendes visuelt eksplicitte værker fra de sidste 15 år, der med deres erotiske ladede og barokt overdrevne billedsprog printer sig effektivt på hukommelsen.

For eksempel i videoværket Ciao Bella, hvor Rose performer en række kvindelige kulturelle klicheer som moderen, lærerinden, lolita-figuren, skøgen og den eksotiske mørke kvinde.

Værket fremstår visuelt som et tableau og en parafrase over den sidste nadver og spiller på associationer til synd og skyld.

Det er tydeligt, at Rose er ude i et opgør med den kristne fortolkning af kvinden, som hun her driver så langt ud, at den falder tilbage som en dom over kristendommen selv.

Tracey Rose: Ciao Bella, Ms Cast: Ciccolina, 2001. (Pressefoto)
Tracey Rose: Ciao Bella, Ms Cast: Ciccolina, 2001. (Pressefoto)
Tracey Rose: Ciao Bella, Ms Cast: Bunny. (Pressefoto)
Tracey Rose: Ciao Bella, Ms Cast: Bunny. (Pressefoto)

Fra katolicisme til protestantisme
I kontrast til Roses barokt ’katolske’ billedsprog fremstår danske Eva Kochs videoinstallation I Am the River næsten som et nedtonet protestantisk bud på det religiøse, hvor den enkelte må møde sin gud alene.

I Am the River er dog på ingen måde stilfærdig eller undseelig. På en gigantisk skærm, der er tilskåret til Nikolaj Kunsthals himmelstræbende kirkerum og placeret på alteret, falder et majæstetisk vandfald ned over en stejl klippevæg.

Eva Koch: I Am the River. (Pressefoto)
Eva Koch: I Am the River. (Pressefoto)
Billedsiden er suppleret med den brusende lyd af vandfaldet, som overvælder én med det samme, når man træder ind i rummet.

Tiden flyder
Det er naturens sublime fremtoning, der i dette værk forenes med kirkerummets himmelstræbende arkitektur og samlet skaber et møde med det ophøjede.

Visuelt er det projicerede vandfald sat i slowmotion, sådan at man kan studere vandets fald som en meditativ gentagelse frem for at lade sig overvælde af dets fossende masse. Det sublime flyder på den måde ind i det skønne og fremhæver vores erfaring af tidens real-flow. Vandfaldets flydende strømme kan opleves som et billede på den tid, der forsvinder i dette øjeblik.

Hvad er meningen med det hele?
Hvis Tracey Rose venter – forgæves – på et svar midt i det religiøse stridspunkt Jerusalem, så har Eva Koch skabt en installation, hvor man må søge svaret i denne totalforening af natur, arkitektur og kultur. Men selv om jeg synes, at idéen er god, og værket i al sin vælde overbeviser både øjne og ører, så sætter det altså ikke de store refleksioner om tid og eksistens i gang hos denne anmelder.

Eva Koch: I Am the River. (Pressefoto)
Eva Koch: I Am the River. (Pressefoto)

I sin medierede form forsvinder vandfaldets autentiske kraft og bliver en smuk, men også ufarlig meditation. 

Boksekampen med dig selv
Derimod bliver jeg forført af det sidste værk på Tracey Roses udstilling med titlen TKO (Technical Knock-Out), der udfolder en boksekamp mellem hende selv og kameraet.

Billedsiden viser de slørede konturer af hendes krop, der falder ud og ind af billedet i en bokserytme af stigende intensitet. Samtidig hører vi lyden af hendes kropslige udmattelse med en blanding af smerte og ekstase. Det skaber et poetisk billede af den enkeltes kamp – med kroppen, livet, sig selv og den tid, der trænger ind på én.

Tracey Rose er født i 1974 i Durban og bor og arbejder i Johannesburg, Sydafrika. Hun blev i 2006 udpeget som en af de 50 vigtigste afrikanske kulturelle personligheder af den engelske avis The Independent. Hun har udstillet på nogle af verdens vigtigste kulturinstitutioner som eksempelvis Venedig Biennalen, New Museum (New York), Centre George Pompidou (Paris), Museum of Contemporary Art Sydney og Moderna Museet (Stockholm).

Tracey Rose: Waiting for God er kurateret af Khwezi Gule (Johannesburg) og Renaud Proch (New York) i samarbejde med Linda Givon (Johannesburg). Udstillingen er produceret af Johannesburg Art Gallery og Bildmuseet, Umeå Universitet.

Eva Koch (f. 1953) er uddannet billedkunstner fra Det kongelige danske Kunstakademi 1985-1992 og Facultad de Bellas Artes, Barcelona, Spanien 1989-1990. Hun arbejder primært med video og skulptur og har udstillet internationalt i blandt andet Australien, Israel, Mexico samt på Venedig Biennalen i 2005 samt 2009.

Billedserie

Udstilling

Tracey Rose: Waiting for God + Eva Koch: I Am the River

1 dec 2012 27 jan 2013

Eva Koch, Tracey Rose

Nikolaj Kunsthal
Se kort og tider

Del artiklen

'Hvor er Gud?'

Facebook