Hvilket formål tjener det?

Hvilket formål tjener det?

(Foto: Bruun-Rasmussen Kunstaktioner)

– At vi i Danmark har en så restriktiv lovgivning, der forhindrer statslige museer i at skille sig af med overskydende værker i deres samlinger?

I museumslovens formålsparagraf lyder det:

Lovens formål er at fremme museernes virksomhed og samarbejde med henblik på at sikre Danmarks kultur- og naturarv samt adgang til og viden om denne og dens samspil med verden omkring os”.

Med andre ord er lovens hensigt på fornuftig vis at beskytte kulturarven mod utidig skalten og valten. Kunstopfattelsen i samtiden er sjældent i samklang med fortidens eller fremtidens, og kunstforståelsen og værdianskuelserne er i stadig uforudsigelig bevægelse. Derfor er en lovgivning nødvendig for at forhindre fejldispositioner forårsaget af snæversyn, prestigejagt og almindeligt embedsmisbrug. Uerstattelige tab kan blive konsekvensen, hvis regelsættene ikke er tilstrækkeligt finmaskede. 

Der er dog paragraffer i museumsloven, der tillader museerne i visse tilfælde at udskille genstande fra samlingerne:

De statslige museer kan i særlige tilfælde efter godkendelse af kulturministeren udskille genstande fra samlingerne (…) Museet må ikke udskille genstande fra samlingerne til andre end statslige og statsanerkendte museer, medmindre kulturministeren giver tilladelse hertil” (§ 11 stk. 2I og § 14 stk. 9).

I skrivende stund er det imidlertid  ikke lykkedes mig at finde eksempler på museer, der via kulturministerens mellemkomst har udbudt et værk til offentligt salg. Det er muligt, det har fundet sted, men må betragtes som særdeles usædvanligt! Til gengæld er der mulighed for byttehandler museerne imellem eller regulære deponeringer af værker uden for museets rammer.

Foto: SMK Pressefoto
Foto: SMK Pressefoto
Dynamiske samlinger
Loven lægger snærende bånd på museernes muligheder for at raffinere deres samlinger og hindrer dem samtidig i at skaffe økonomiske midler til nyerhvervelser og finansiering af andre museale formål. Mange husker sikkert den ophedede debat i 2006, hvor Statens Museum for Kunsts daværende direktør, Allis Helleland, ønskede at sælge ud af museets overskydende værker for at skaffe midler til køb af ny kunst.

Tillige skabte Helleland furore, da hun ikke ønskede at modtage René Blocks omfattende samling af Fluxus-kunst, fordi værkerne stillede store krav til udstillingsfaciliteterne samt bebyrdede museets økonomi til konservering og vedligeholdelse.

Den store udfordring for museerne er, at meget få midler tilflyder de danske museer til indkøb af kunst. Statens Kunstfonds budget er på lidt under 100 mio. kr. om året, heraf ydes der ca. 20 mio. kr. til museernes kunsterhvervelser. Når de penge fordeles på alle de støtteberettigede samlinger, bliver det ikke til de store summer! Hvis ikke de private fonde støttede museerne med betydelige bidrag, ville mange af vore samlinger være nærmest statiske.

Fordele og ulemper
Hvis man vælger, at bibeholde den stramme lovtekst er fordelene selvsagt, at kunsten forbliver, hvor den er og ingen uoprettelig skade er sket! Dertil øges samlingernes volumen gradvist til gavn for kommende generationer, og det forenkler administrationen hos museerne.

Ulemperne er måske mere uklare, men til gengæld talrige.

1) Overflødig kunst hober sig op i magasinerne og bliver sjældent eller aldrig udstillet.

2) Donationer af værker, som måske kun delvist passer ind i den pågældende samling, bliver ikke fremvist for offentligheden.

3) Vedligeholdelse af overflødig kunst belaster museernes konserveringsværksteder og er bekostelig.

4) Museerne har stærkt reduceret eller ingen adgang til økonomiske ressourcer fra salg af værker.

5) Det medfører ofte en øget tilbøjelighed til at satse på etablerede kunstnere til ugunst for udbredelse af den unge samtidskunst.

6) Den udeblivende økonomi og den heraf følgende ulyst til eksperimenterende erhvervelser svækker dynamikken på den nationale kunstscene.

Større åbenhed over for salg af museumskunst
Alt i alt synes der at foreligge rigeligt med argumenter for at stille spørgsmålstegn ved formålet med museumslovens stramme regelsæt over for salg af værker. Det er velkendt, at museerne i udlandet, især i USA, benytter sig af at skaffe midler gennem salg af værker/samlinger. Jeg plæderer ikke for en radikal liberalisering, men det burde kunne lade sig løse på en mere smidig måde, end paragrafferne i dag tillader! 

Man kunne f.eks. nedsætte et bredt kunstfagligt repræsentantskab under kulturministeren, hvortil museerne kunne anmode om tilladelse til salg af kunstværker. Ansøgningerne kunne eksempelvis behandles af repræsentantskabet 4 gange årligt. Et regulativ for ansøgningens udformning og præmis bør formuleres, således at hovedformålet i museumsloven efterkommes.

De kommercielle interesser
Nu vil den opmærksomme læser med rette indvende, at Bruun Rasmussen som repræsentant for auktionsbranchen, har betydelig kommercielle interesser i denne sag! Det er jo oplagt, at sådanne “frigjorte” værker muligvis ville blive sat til salg på vores kunstauktioner. Det vil nu næppe betyde så meget i den store sammenhæng, da vi befinder os i et stærkt internationalt konkurrencemarked.

Det er vigtigt for mig at slå fast, at mit ønske i langt videre udstrækning sigter på at få dynamikken i dansk kunst forstærket. Danmark er desværre sammenlignet med de vestlige lande, vi normalt måler os mod, langt, langt bagud i kunstmarkedet. Meget få danske nulevende kunstnere er etablerede navne i det internationale felt. Det gælder eksempelvis fotokunsten, som i de sidste 10 år er vokset eksplosivt i Europa, men nærmest er ikke eksisterende i Danmark. De få fotokunstnere, vi har på højt niveau herhjemme, arbejder så at sige alle i udlandet. Dertil kommer, at danske samlere er sjældne og relativt tilbageholdende på kunstmarkedet. Det sidste er muligvis kulturelt bestemt, og lader sig ikke så let ændre. 

Givet er det dog, at vores stramme lovgivning og museerne beskedne adgang til finansielle midler ikke hjælper os på vej!

Klummen er ikke udtryk for redaktionens holdninger og dagsordener.

Peter Chrismas-Møller er salgs- og vurderingsdirektør hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Del artiklen

'Hvilket formål tjener det?'

Facebook