Hvem siger, at jyderne ikke kan lide samtidskunst?

Endnu en kunstmesse i Herning er vel overstået, faktisk den 15. af sin slags, men ikke uden at der er en lille ting som nager. For på trods af at messeudvalget i år kunne samle et historisk stort udvalg af danske samtidskunstgallerier, unge som garvede, så virkede det som om, at messen ikke helt selv troede på, at den virkelig kunne flyve.

Den gamle historie om, at jyder grundlæggende ikke er interesseret i samtidskunst – slet ikke i den konceptuelle afdeling – var nemlig stadig i omløb. Den kedelige historie dikterer, at jyderne helst vil have noget maleri med nogle flotte farver til en billig peng’. En historie som museumsdirektør Holger Reenberg gentog, da han i åbningstalen til messen opfordrede de progressive gallerier til at komme publikum i møde og publikum til at være åbne over for den kunst, de mødte. Som om de ikke var det allerede.

Og det er da ikke en usand påstand, at flertallet af kunstpublikummet er mere interesseret i farverigt maleri end alt det andet kunsten har at byde på, men det faktum gælder da ikke kun i Jylland?!

Hvis kunstmessen i Herning virkelig skal folde sig ud som en stærk messe, hvor samlere og museumsfok fra nær og fjern kommer og supplerer sin samling, så skal der mere til, end hvad vi så i år. Måske er det netop melodien om, at det kun er i metropolen, at kunderne virkelig forstår sig på samtidskunst, der udgør det egentlige problem. For hvem har egentlig fundet på, at det kun er borgere øst for Valby Bakke, der interesserer sig for den udfordrende samtidskunst?

Om noget er det da i Midtjylland, at danskerne for alvor blev præsenteret for nye udfordrende kunstpraksisser, da Asger Jorn vendte vores forståelse af maleriet på hovedet. Og netop i Herning sørgede fremsynede forretningsfolk for, at den internationale samtidskunst fik optimale vækstvilkår, så kunstnere som Paul Gadegaard og Piero Manzoni kunne eksperimentere på livet løs med kunstbegrebet og de faglige udfordringer, som prægede tiden.

Nuvel, det er nogle generationer siden, men det er netop denne nære fortid, som retfærdiggør at Dansk Galleri Sammenslutning hvert år afholder en kunstmesse i netop Herning. Så hvorfor ikke flytte pickuppen over i en ny rille og i stedet fortælle historien om de mange muligheder, provinsen byder samtidskunsten og skabe en kunstmesse, hvor alle kunstnydere med garanti også kan møde det nyeste af det nye og ikke på forhånd dømme publikum ude?! Ellers fortsætter den selvopfyldende profeti om jyderne og samtidskunsten blot.

Jan Falk Borup
Chefredaktør