Siden oprettelsen af Kulturministeriet i 1961 har debatten om kulturkronernes anvendelse raset. Med bogen Kultur og politik forsøger Carsten Topholt at nuancere den offentlige debat og gå et spadestik dybere end de one-liners, der dominerer avisernes overskrifter.
Hvad er formålet med kulturpolitikken? Skal kulturpolitikken være elitær, eller skal den være folkelig? Og er kulturpolitik overhovedet relevant idag? Carsten Topholts ærinde med bogen er at gøre den kulturpolitiske debat mere nuanceret og mere relevant.
For ifølge Topholt er debatten ofte meget binær og forsimplet – og handler ofte om hvorvidt man er for eller mod, eller om man går ind for mere eller mindre støtte.
Og dette er særligt påfaldende, når kulturdebatten tidligere har været noget meget fundamentalt i samfundet. Kultur og politik danner en analytisk ramme om disse spørgsmål baseret på klassisk filosofi, politologi og økonomi.
En aktuel debat
“Flere efterlyser en mere nuanceret kulturdebat. Og flere efterspørger en mere udviklet ramme at diskutere kulturen indenfor. Der er også et Folketingsvalg lige rundt om hjørnet, så forhåbentlig kan bogen være med til at sætte kulturdebatten på dagsordenen”, siger Carsten Topholt.
”I et lidt bredere perspektiv kan man sige, at bogen på den ene side finder frem til, at der er række gode argumenter for at føre en aktiv kulturpolitik. Det er de fire argumenter, som jeg kalder dannelsesargumentet, argumentet om det gode liv, det demokratiske argument og det samfundsøkonomiske argument.
På den anden side er det bogens hypotese, at mange af de kulturaktiviteter, der støttes og fremmes idag, ikke ville blive prioriteret, hvis man baserede debatten på de fire argumenter; mens andre aktiviteter formentlig ville blive forsøgt fremmet endnu mere.”
Fire argumenter for kulturpolitikken
”Dannelsesargumentet er relevant, da vores dannelsesbegreb er under forandring. På den ene side bliver verden større og mere kompleks, på den anden side bliver vores dannelsesbegreb i skolen mere fokuseret. Men er dette hensigtsmæssigt, og hvilken rolle kan kulturinstitutionerne spille?
Argumentet om det gode liv er relevant, for selvom velfærdsstaten har medført, at ingen – eller meget få – har materielle mangler, døjer mange med ensomhed, social udstødthed etc. Hvilken rolle kan kulturaktiviteter spille her?
Det demokratiske argument baserer sig på, at et stabilt folkestyre forudsætter, at borgerne har et vist niveau af tillid til hinanden. Tillidsniveauet i et samfund kaldes også social kapital, og den sociale kapital i et samfund afhænger blandt andet af borgernes aktive deltagelse.
Det samfundsøkonomiske argument er et slags meta-argument, der forsøger at sammenholde udbyttet og nytten af en kulturpolitisk aktivitet med omkostningerne. Vi har et nogenlunde overblik over omkostningerne, men der mangler stadig viden om, hvad der kommer ud af det.”
Kun et spørgsmål om penge?
Carsten Topholt mener at denne økonomisk dominerede debat om kulturpolitikken er problematisk:
”Historisk har det været kulturpolitikkens selvsforståelse, at man falder uden for denne logik. Denne udvej er fristende men også farlig: Dels fordi kulturpolitikken dermed hele tiden taber til andre områder. Dels fordi det dermed bliver meget svært for kulturpolitikerne at få en fokuseret kulturdebat.
Det er en skam, da der fordeles ca. 23 mia. kroner om året i kulturstøtte, og man aldrig får grundlaget for at foreslå andre interne fordelinger.”
Fakta:
Carsten Topholt (f. 1976) er uddannet cand.scient.pol. og cand.mag. i filosofi og matematik fra Københavns Universitet. Tidligere politisk rådgiver og embedsmand, bl.a. som vicedirektør i Slots- og Kulturstyrelsen. Arbejder nu som konsulent.
Carsten Topholts Kultur og politik er udgives på Forlaget Multivers d 14 mar 2019.
