Horisonten set fra en dansk provinsby

Skibe og huse
Er man bekendt med de danske kunstnere Eske Kath og Mie Olise, bliver man ikke overrasket, når man ser deres bidrag til udstillingen How far away is the horizon? Mie Olise har en forkærlighed for svævende skibe og huse, og på en mur i det nye bykvarter på den gamle industrihavn kan byens borgere fremover nyde en ny variant af Olises svævende fartøjer.

Eske Kath er især kendt for sin brug af huse og himmel som elementer i sine værker, og har lavet en overførsel af sit særegne univers til en lav husgavl på en p-plads. Husgavlen er en geometrisk form, som går igen i selve motivet, og murmaleriets gryende sol bringer et spirende løfte om en ny tid. Som med Mie Olise, har Kath formået at lave et værk, som fungerer fint på sin mur, og som bringer lidt farve til et ellers anonymt område af byen.

Den fjerne horisont
Kinesiske Yang Yongliang fabulerer over tradition og byudvikling. På et kæmpe banner på den nyanlagte strand ved Holbæk Havn ser man et motiv, som minder om et traditionelt kinesisk landskab med stejle bjerge, der fortaber sig i horisontens dis, floder og skove. Går man tæt på det meter høje værk, ser man, at landskabet er opbygget af højhuse, byggekraner og motorveje. Kontrasten er tydelig – også i forhold til Holbæk, der på trods af et nybygget havnekvarter næppe kan siges at lide under sammen voldsomme byudvikling, som man ser i Kina. Banneret er placeret, så det erstatter udsynet til den horisont, som stranden ellers byder på og giver et fint billede af vore forestillinger om en fjern horisont.

Revolutionens øje
Udstillingens hovedværk er udført af den egyptiske kunstner Alaa Awad, som under det Arabiske Forår i 2011 lavede adskillige murmalerier i nærheden af Tahrir pladsen i Kairo. Awads værk er en nyfortolkning af et tidligere værk, der forlængst er blevet destrueret. Også Awad benytter sig af traditionelle elementer i sit motiv; mennesker og dyr malet i traditionel egyptisk profil og symboler, som danner en historie i maleriet. Awads værk ligger tættest på et traditionelt murmaleri, der ønsker at formidle et konkret politisk budskab, men afstanden mellem en mur midt i revolutionens øje i Egypten og et plankeværk på en søvnig gågade i en dansk provinsby nærmer sig umiddelbart det komiske. Men netop maleriets fremmedhed er med til at vise en anden voldsom horisont, end den vi nogensinde kommer til at opleve på dansk jord.

Udover de fire nævnte kunstnere deltager græske Stelios Faitakis og Barthélémy Toguo fra Cameroun.

Manglende forankring
Udstillingen bliver båret af værkernes generelle høje kvalitet og fine placeringer. Udstillingens værker fortæller om en horisont set fra en anden persons perspektiv og dermed ikke nødvendigvis fra en verden, som vi forstår eller kommer til at opleve på egen krop. Tilbage står et stille spørgsmål om, hvorfor lige disse værker skal vises i Holbæk, når værkerne ikke rigtig interesserer sig for det sted, de er udført til. Den manglende lokale forankring kan betyde, at værkerne ikke får lov til at slå rod i sine omgivelser og ender som pynt.

Udstillingens spørgsmål: How far away is the horizon? står dog ikke helt ubesvaret. Afstanden til horisonten må bero på hvis horisont man vælger at betragte.