Hør kode-ordet

Hør kode-ordet

En af Slubs live- kodningsperformances. Foto: David Griffiths og Alex McLean

Billedserie

Performance

Live-kodningsperformance

12 nov 2013

Slub

Kunsthal Aarhus
Se kort og tider

Performancen finder sted tirsdag 12. november kl 18-20 i Kunsthal Aarhus i forbindelse med åbningen af Aarhus Filmfestival, som løber fra 12. - 17. november.

Efter performancen vises highlights fra festivalens program.

Alex McLean og Dave Griffiths fra live-kodningstrioen Slub gæster tirsdag 12. november 2013 Kunsthal Aarhus med en blanding af elektronisk musik, visuelle strukturer og kode-ord.

Slub laver elektronisk musik, som er baseret på computerkoder, der skrives live, mens publikum følger med på store skærme. Musikken skrives i deres egne programmer, som de konstant udvikler.

Sproget består af både farve, tekst og forskellige visuelle strukturer, som fungerer som baggrund for deres lyd.

Visuel aftegning af lyd
Live-kompositionen giver både en vis spænding for kunstnerne – der er mulighed for at lave fejl, som kan opdages, men den betyder også, at publikum oplever et værk, som hele tiden forandres.

Fra en af Slubs live-kodningsperformances. Foto: David Griffiths og Alex McLean
Fra en af Slubs live-kodningsperformances. Foto: David Griffiths og Alex McLean
Undervejs ændres og udfyldes skærmbilledet gradvist efterhånden som kodesproget bag musikken aftegnes visuelt på skærmene.

Formålet er ikke at beskrive den enkelte lyd, men snarere at afbilde og fremvise de strukturer, der ligger til grund for musikken.

På den måde bliver koden og musikkens tilblivningsproces, som ellers for det meste er skjult, synlig for publikum.

Man skal således ikke være hardcore technonørd for at få en oplevelse ud af performancen.

Fokus ligger i lige så høj grad på opførelsen og forløbet end på at tyde koden – og det er tilladt at danse!

Live-kodningperformancen ligger i forlængelse af projektet Slub World – en internetbaseret lydverden af elektronisk musik og ord, hvor deltagerne kan lave musik ved at reprogrammere online-omgivelserne.

Slub World er bestilt af Kunsthal Aarhus i samarbejde med Arnolfini Centre for Contemporary Arts i Bristol. Slub World blev udviklet fra juli til september 2013.

 

 

 

 

 

 

Billedserie

Performance

Live-kodningsperformance

12 nov 2013

Slub

Kunsthal Aarhus
Se kort og tider

Performancen finder sted tirsdag 12. november kl 18-20 i Kunsthal Aarhus i forbindelse med åbningen af Aarhus Filmfestival, som løber fra 12. - 17. november.

Efter performancen vises highlights fra festivalens program.

Del artiklen

'Hør kode-ordet'

Facebook