Med udstillingen Henrik Have: Grafisk værk sætter Kunsthal Nord fokus på kunstner og forfatter Henrik Haves grafiske arbejde.
På udstillingen Henrik Have: Grafisk værk i Kunsthal Nord finder man grafiske værker af Have, der sjældent har været udstillet. I udstillingen indgår en række forskellige grafiske formater.
Et sjældent fokus Udstillingens fokus på grafikken alene, er sjælden for Haves vedkommende, eftersom han ellers arbejder med mange forskellige kunstneriske formater og nok mest er kendt for sine bogobjekter og malerier.
Centrale værker Særligt to værker er fremhævet i udstillingen: De 28 monumentale farve træsnit, Polarår 2007 – 2009 (Danmarks Ekspeditionen), som kunstneren har lavet i anledning af hundredåret for Danmark Ekspeditionen til Nordøst Grønland (1906 – 1908) samt Gilgamesh – man kan ikke afbilde døden, der består af 21 farvetræsnit med tilhørende uddrag fra det babyloniske helteepos om Gilgamesh (ca. 2000 f.Kr.) og digte udført af Have under inspiration af Gilgamesh.
I forbindelse med udstillingen er der skrevet et paper af kunstanmelder Trine Rytter Andersen. Download paperet
Udstillingen viser værker udlånt af: SKAT, Vendsyssel Kunstmuseum, KUNSTEN, Det Grafiske Værksted i Hjørring, IVA (Det Informationsvidenskabelige Akademi). Udstillingen er støttet af Spar Nord Fonden.
Henrik Have (f. 1946) er en dansk billedkunstner og forfatter. Hans kunst er multimedial og strækker sig fra objekter og collager over maleri og skulptur til digtning og forlagsvirksomhed (Edition After Hand siden 1973). Haves arbejde har rødder i 1960'ernes og 1970'ernes radikalistiske avantgardebevægelser som fluxus, minimalisme, koncept- og proceskunst. Have er modtager af Statens Kunstfonds lisvarige kunstnerydelse og Eckersberg Medaillen.